BioTools - Velcro, what a ripoff!

 
Skrevet af Heidi Svane | 26. maj 2011 | Medlemskab

Innovation Lab BioMeme oplever stor succes, da det tilbyder virksomheder noget radikalt anderledes i forhold til innovation, bæredygtighed og inspirationskilder.

BioMeme er et værktøj, der åbner muligheder for at beslutningstagere på tværs af organisationer, fag og industrier kan tale samme sprog og udvikle i fællesskab.

Vi vil gerne udnytte de fantastiske ressourcer, som vi har i huset og i vores netværk, til at invitere dig ind til en workshop, hvor vi bruger naturen som mentor, måleenhed, og model på temaer som produktudvikling, organisationsstruktur, kommunikation- og markedsføringsmuligheder samt alternative materialer og bæredygtighed.

 

WORKSHOP


Tirsdag den 21. juni kl. 9:30 til ca. 21 samles en gruppe på 20 personer i vores jungleinspirerede mødelokale hos Innovation Lab.

Workshoppen koster kun 4.800 kr. (ex. moms) per deltager - dette er en pris unik for vores medlemmer. Så måske var det nu, at du skulle prøve 2 mdr. gratis prøvemedlemskab, Det er også muligt at deltage, selvom man ikke er medlem – kontakt venligst Heidi Svane på heidi@ilab.dk.

Deadline for tilmelding 14. juni 2011

Workshoppen henvender sig primært til beslutningstagere, men sigter samtidig bredt mod både SMV’er, store virksomheder og offentlige institutioner.

 

HVEM TALER TIL BIOTOOLS?


Torben Anker Lenau
Lektor på DTU, Institut for planlægning, innovation og ledelse. Torben Anker Lenau har arbejdet med produktudvikling for flere større virksomheder og er ofte taler på diverse konferencer – bl.a. Design 2010 i Dubrovnik, International Conference on Engineering Design på Stanford University og CNFT – the 2nd International Conference on Forming Technology i Bremen.


Anders Sahl
Project Manager for Innovation Lab BioMeme, Anders Sahl, udvikler metoder til bevidst brug af naturens løsninger på definerede udfordringer og implementering i etablerede innovationsprocesser. Han har været key note speaker på San Diego Zoo’s årlige biomimicry-konference og løst opgaver for kunder som Velux, Novo Nordisk, Vestas m.fl..

 

WORKSHOPPEN GIVER DELTAGERNE


• Et hyperaktuelt overbliksbillede over det nyeste innovationsværktøj

• En fornemmelse for reélle og delte udfordringer omkring bæredygtighed

• Et overblik over relevante teknologier, forretningsmodeller, brugeradfærd og organisatoriske forandringer, der kan støtte transformeringen af udfordringer til værdiskabende muligheder

• Netværksmulighed med deltagerne

• Et frisk pust af nye perspektiver i selskabet af inspirerende mennesker

 

HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN


Innovation Lab A/S, Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N
Tirsdag den 21. juni kl. 9.30 - ca. kl. 21 – naturligvis med udsøgt forplejning undervejs
Prisen for deltagelse er kr. 4.800,- ex. moms for medlemmer af Innovation Lab – er du ikke medlem, men ønsker at deltage, kontakt Heidi Svane på heidi@ilab.dk

Tilmelding, spørgsmål og dagsprogram: Send en mail til Heidi Svane på heidi@ilab.dk senest d. 14/6 2011

 

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670