Emotiv EPOC

Emotiv EPOC

 
Skrevet af | 5. Dec 2010 | Demolab

Emotiv EPOC er det mest avancerede trådløse elektroencefalografi- (bedre kendt som EEG) headset på markedet. Det er i stand til at styre elektroniske enheder via et avanceret software, som læser elektroniske signaler fra hjernen og omskaber dem til kommandoer, som computere forstår

I fremtiden kan teknologien, som benyttes i EPOC-headsetet, føre til en revolution i forhold til, hvordan mennesker interagerer med computere. Måske vil mennesker, som har mistet taleevnen, kunne tale ved hjælp af en maskine, som læser deres tanker og måske vil du kunne styre din telefon, computer eller bil ved hjælp af tankens kraft i stedet for fysisk interaktion.

Forskere og ingenører rundt om i verden gør stadig nye opdagelser, som rykker os nærmere en virkelighed, hvor maskinene gør som vi tænker. Gennembruddet i dette produkt er ikke selve headsetet, men softwaren, som kan registrere de tanker, brugeren tænker. Da hjerneaktiviteten på mange måder er som et fingeraftryk, unik for alle mennesker, må EPOC-headsetet kalibreres og ‘trænes’ til at forstå den enkelte brugers tankemønster, som svarer til en bestemt handling.

Selve headsetet består af i alt 14 EEG-sensorer og to gyroskoper, som kan måle 4 forkellige kategorier af input:

- Tanker (venstre, højre, op, ned, frem, tilbage, zoom, rotation med eller mod uret osv.)
- Følelser (spænding, engagement, kedsomhed, meditation og frustration)
- Ansigtsudtryk (bevægelse af øjenbryn og øjenlåg, smil, latter osv.)
- Head rotation (indbygget twin-akse gyro)

Da produktet stadig befinder sig på et meget tidligt udviklingsstadium er udvalget af programmer fortsat begrænset, men der er udviklet software som gør dig i stand til at kontrollere visning af billeder og kontrollere spil ene og alene med tankernes kraft.

For at få flere udviklere til at tage dette revolutionerende styringsystem i brug har Emotiv gjort API’en til headsetet tilgængelig for alle. Derfor spår vi, at vi inden få år vil se flere brugsområder for teknologien, som fjerner de fysiske grænser mellom brugere og computere.

Producent: Emotiv
emotiv.com
Pris: 299$
Udgivet: 2008
TED talk om Emotiv EPOC

DemoLab

Emotiv EPOC kan opleves i Innovation Labs DemoLab.

DemoLab er Innovation Labs samling af banebrydende prototyper og skelsættende produkter. En rundvisning i DemoLab byder på lige dele indsigtsfulde fortællinger og hands on udforskning og afprøvning af udstillingsgenstandene. Dette gør udstillingen til en af Innovation Labs mest efterspurgte ydelser med flere tusinde besøgende årligt.
Kontakt Kristoffer Okkels for at booke et besøg i DemoLab for din virksomhed eller skolegruppe.

Se alle blogindlæg fra DemoLab

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670