Interaktive film

Interaktive film

 
Skrevet af | 3. Jan 2009 | ILab notes

Pulp Fiction, Memento og Usual Suspects tog os igennem en mosaik af scener for at lade pointen komme langsomt til syne. Nu inviterer interaktive film os til selv at lede igennem erindrings scener uafhængigt af kronologi.

Du vælger selv med fjernbetjeningen, hvornår du vil bryde forløbet og dykke længere ned i en af hovedpersonernes forhistorier. Oplevelsen er lidt som at zappe mellem fjernsynskanalerne. Blot er det ikke andre udsendelser men andre scener af samme fortælling, der er at finde ved et tryk på fjernbetjeningen. Rækkefølgen af diverse scener og måske endda gentagelser af scener flere gange er op til den der sidder i sofaen.

Der er lagt op til en ny genre af film, der bygger videre på traditionen bag Crash og Amores Perros. Poesien i fortællingen, og nysgerrigheden i ”hvad bragte hende hertil?”, ”hvorfor gør han nu det?” er nu blot op til en meget individualiseret instruktør; nemlig dig selv.

Tjek www.latefragment.com og lær historien at kende om Theo, Faye og Kevin.

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670