Stil, personligt udtryk, originalitet – lad det gå hånd i hånd med fællesskab, farverighed og fantasifuldhed - og tilsæt så sanselighed, intuitive reaktioner og fleksibilitet, så har du en rimelig beskrivelse af, hvad fremtidens teknologi har at byde på.

Vores apparater bliver stadigt mere sansende. Et kamera fra Microsofts laboratorier tager billeder automatisk ved alle tænkelige forandringer i omgivelserne. Går man ind i et nyt rum, skifter lysindfaldet og et 180 graders billede optages i fiskeperspektiv. Går et menneske forbi, registrerer kameraet kropstemperaturen, og tager et billede. 30.000 billeder kan der optages over en dag. Alle lagres de på PC’en hjemme.  Tanken er at bruge kameraet til mennesker med hukommelsesproblemer. Men som så meget andet har det også været anvendt til kunst og underholdning og i sammenhæng med events i sociale fællesskaber.

Teknologien er til stede, og vores forestillingsevne kender stadigt færre grænser.
Sensorerne kommer også tættere på. I dag kan de fremstilles så små som tråden i din skjorte. Man kan væve dem ind i jakken. Har du det for varmt, reagerer de ved at åbne for fibrene. Er du kold, kan de afgive varme, og regner det, lukker de tæt til, så din trøje bliver vandtæt.

Din jakke kan i øvrigt kommunikere med skoene og din bil. Skoene snakker med speederen og registrerer, om du er i dårligt humør og dermed kører aggressivt.  Hvis du kører aggressivt, griber bilen ind og skruer op og ned for temperatur og musik. Ja, bilen kan helt ignorere hidsige speedertramp.

Data kan transmitteres, så du ikke længere behøver en controller til din Nintendo Wii. Du kan bare bevæge dig uden. Betjeningen styres ikke længere med knapper, man skruer op og ned for - sommetider er det tale, men mange gange er det blot, at man fægter i luften eller foretager bevægelser, for at skrue op og ned eller skiftes program.  Drej din hånd roterende mod højre, og lyden på anlægget øges.

Bilindustrien arbejder også med udvidet fysisk feedback. Vi kan jo alle mærke vejens ujævnheder, men rattet kan bruges til at transmittere andre ting som advarsel, f.eks. glatføre. På samme måde indgår ryglænet i sædet i denne udvidede form for samtale. Når en bil nærmer sig bagfra og kommer for tæt på, så kan man mærke i sæderyglænet, at der er noget farligt på vej. Man har på den måde taget hele sanseapparatet i brug, så vi ikke bare baserer os på lyd og billede.

Alting kan kommunikere, og forskerne arbejder altså på højtryk for at få dem til at spille sammen og skabe ”fornuftige” reaktioner.

Små og fleksible kommer også til at være fælles betegnelser for fremtidens skærmkomponenter. De findes i dag i papirformat, og bruges til fleksibel skiltning og til elektroniske bøger. Næste gang kommer de til stede på vores tøj. 50 år frem i tiden mener forskerne at have skabt nano-elementer, så vi kan have skærme til at smykke vores kroppe lidt i stil med tatoveringer. Nu kan vi så bare bruge denne type tatoveringer til at aflæse beskeder, se film eller udsende statements.