Latente brugerbehov bliver til 3D prototyper

 
Skrevet af Marie Lærke Justesen | 3. maj 2011 | ILab notes

Innovation Lab og DAVINCI development indgår et strategisk samarbejde med henblik på at tilbyde sine kunder den komplette service indenfor nyskabende produktudvikling.

Med samarbejdet er der nu mulighed for at tilbyde kunder i begge virksomheder den komplette palette af ydelser i forhold til produktudvikling - fra den præliminære scanning af mulighederne henover inddragelse af produktets brugere i udviklingsfasen, inden der skal konstrueres, fremstilles prototyper og produceres i høj volumen.

Igennem de seneste 10 år har Innovation Lab og DAVINCI development specialiseret sig i hver sit felt inden for produktudvikling. Mens Innovation Lab har opbygget unikke kompetencer inden for idégenerering, konceptudvikling og brugerinddragelse både før, under og efter selve udviklingsprocessen, har DAVINCI development opnået en position som landets mest komplette udviklingshus med Danmarks største maskinpark inden for 3D-print til rapid prototyping samt et 17 mand stort ingeniørteam, som udfører animationer, mekanisk konstruktion, mekanismedesign, maskinkonstruktion, emnemodning og CE & ATEX-godkendelse.

For kunderne er den oplagte fordel ved samarbejdet, at den samlede udviklingsproces fremover vil køre endnu mere gnidningsfrit. Ved at have en tæt forbindelse mellem eksempelvis Innovation Labs antropologer, der afdækker latente brugerbehov, og DAVINCI developments eksperter udi 3D prototypefremstilling og produktudvikling, kommer slutprodukterne i endnu højere grad til at afspejle brugernes virkelighed.

For mere information om samarbejdet og de nye, spændende muligheder kan en af de følgende kontaktes:

DAVINCI development a/s
Brian L. Christensen
Solution Manager
blc@davinci.dk
T: 7650 2850

Innovation Lab A/S
Kristoffer Okkels
Business Development Lead
kristoffer@ilab.dk
T: 7027 7227

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670