NEW BIZ & BEYOND

NEW BIZ & BEYOND

 
Skrevet af Kristoffer Okkels | 26. oct 2010 | Medlemskab

Best practice i strategisk innovation

Hvordan skal den moderne virksomhed organiseres for at være rustet til fremtiden? En evigt foranderlig markedssituation stiller nye organisatoriske krav – og hvordan kan en kultur eller en struktur understøtte den udvikling? Hvordan forholder man sig til trends – og hvad er det for et billede de hotte forretningstendenser på tegnebrættet fortæller netop nu?

To af Innovation Labs forretningsudviklingsfetichister giver dig, på årets sidste medlemsbriefing, et bud på en aktuel best practice i strategisk innovation. Agendaen står på trends, teori og tendenser, nye vinkler og uafprøvede innovationsmetoder med det formål at give et inspirerende indspark i debatten om hvordan fremtidens innovative organisation ser ud.

Oplægget bliver en god blanding af aktuelle innovationsteorier kombineret med dugfriske cases, der bliver håndplukket fra en nært forestående Innovation Lab-ekskursion til Silicon Valley, hvor de nysgerrige Lab Agenter afprøver deres detektivevner i søgningen for at afdække de hemmelige nøgler til evindelig innovationsevne og kommerciel excellence.

Briefingen henvender sig til alle, der arbejder med strategisk innovation, og som er interesserede i at blive opdateret med den nyeste viden og de seneste cases på området.

Slides og Lab TV

Arrangementet blev afholdt i november 2010, men du kan downloade slides fra arrangementet ved at følge linket herunder, ligesom du som medlem hos Innovation Lab kan se webcast af briefingen på Lab TV.

DOWNLOAD SLIDES FRA ARRANGEMENTET

God fornøjelse!

Se alle medlemsbriefings inkl. kommende

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670