NEXT Blog: Remote Impact

 
Skrevet af | 19. Feb 2009 | ILab notes

Nu får du endelig chancen for at give din kæreste, kollega eller en helt tredje en på lampen! De gæve skotte fra Distance Lab har udviklet et intensivt  skyggeboksningsspil, der giver dig mulighed for at tonse løs på en du elsker (eller måske en du elsker at hade), uden risiko for hverken blå øjne eller voldsanklager.

Din modstanders skygge bliver projiceret op på en opretstående madras fyldt med sensorer, og så gælder det om at tæve løs på den, mens du undgår din modstanders slag, som har det samme setup et andet sted. Og man skal slå hårdt! I modsætning til f.eks. Nintendo Wii, kan Remote Impact registrere, hvor hårdt du slår, når du deler håndmadder ud!

Personligt glæder jeg mig til at se Preben Mejer levere en lige højre i smasken på en spørgende journalists skygge i et ukontrollabelt raserianfald. Af med fløjlshandsken and let’s get ready to rumble!

Læs mere om Remote Impact på LabConfidential

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670