PICNIC: Fra features til fællesskaber

PICNIC, 25. September 2008. Clay Shirky, forfatter til flere bøger om sociale netværk og brugerdrevet innovation: Here comes everybody.

Konkurrencen om at overgå hinanden i features på websites og i software er ovre. I dag publiceres det meste indhold på nettet i sociale netværk, der er SIMPLERE i sine features end for ti år siden, hvor vi havde travlt med at opbygge enorme Content Management Systems. I dag er det brugere, der primært er content managers, og for at det kan fungere, skal feature-delen være så lille som muligt. Ingen har længere brug for en dør med 73 håndtag.

Bronze betawww.brozebeta.com er et særligt simpelt social netværk, hvor fans kan diskutere serien Buffy the Vampire Slayer. Features er her en strøm af muligheder, der løber I brugerne bevidsthed - IKKE i virkeligheden, det er et næsten featureløst site. Men for at det kan fungere, fylder reglerne mere end noget andet: fx “no one is allowing to change the color of text without the permission of the manager”. Værktøjerne er måske simple, men de bagvedliggende strukturer I sociale netværk er uhyre komplekse.

Collaboration. Wikipedia er en fantastisk illustration på kollaborative, fællesbidragende, anstrengelser, der tilsammen skaber en universelt brugbar enhed, som ingen enkeltinstitution kunne nogensinde skabe.  Men det drejer sig ikke om at bunker af mennesker bliver enige. Det drejer sig om enorme slagsmål, som f.eks. opslaget om Pluto, hvor mere end 5000 mennesker konstant redigerede, diskuterede, bidrog og til sidst skabte den nok mest præcise beskrivelse af denne, tidligere, planet. Fordelen er, at enormt mange kan bidrage en lille smule, enkelte kan bidrage enormt. Og langt de fleste kan nøjes med at nyde fordelene. Wikipedia er dog ikke uden problemer. Oplaget om Galilæo er f.eks. dagligt udsat for redigeringer, der enten fjerner referencer til den katolske kirke – eller indsætter dem igen. En 500-årig diskussion, der nu giver social software designeren den hovedpine, at han skal designe værktøj, der understøtter ikke et fælles brugerprojekt men giver våben til en fortsat bekrigen mellem modsatrettede synspunkter. Ikke et problem, som Photoshops designere nogensinde har skullet skænke en tanke…

Motivation. Hvordan i alverden motiverer man folk til at flytte deres diskussioner over på ens websociale platforme? I forhold til fællesskabet omkring wikipedia, er den katolske kirke og den amerikanske hær små eller i bedste fald mellemstore organisationer. Og det på trods af at den uddelegering af opgaver, der også er i Wikipedia, er spontan og selvorganiseret i en stor grad. En basal ting er at gøre de sociale netværk globale – kun på et globalt plan kan man invitere folk til at bidrage og resultatet skal komme alle bidragere og deres omgivelser  til gode. Man kan IKKE rekruttere bidragydere til sociale netværk.

[red.: Gad vide hvornår den tendens for alvor gør sig gældende også udenfor sociale netværk? Folk er vænnet til kraftige incitamentsstrukturer + det største problem (udover klimaet) er at skaffe kvalificeret arbejdskraft = vi skal nytænke al HR-rekrutteringsstrategi]

Thinking is for doing. Diskussioner for diskussioners skyld er kun kortvarige og mellem få. De store fællesskaber og intelligente masser  drejer sig om at skabe, gøre, udvirke. Her er den enorme kraft/magt i en øjeblikkelig mobilisering, fx mellem en vred gruppe forbrugere, og så at gøre noget med den, offentliggøre den. Publishing is for acting - det mangler verdens mediehuse stadig at begribe.

XEROX 9700 fra først I firserne var en uhyre vigtig printer. Den kom nemlig videre fra laboratiet uden source code, uden software. Det var en fejl, som fik Xeroc medarbejderen Richard Stallman til at deklarere ”jeg har set fremtiden!”, hvorefter han skrev source code’n sammen med andre frivillig og stiftede foreningen ”free software foundation”, der har været en primær drivkraft i Open Source efterfølgende.

Social networks drejer sig ikke om at tænke i fællesskab, det drejer sig – heldigvis – om at gøre noget sammen.