Picnic09: Fremtidens tv er spil

Picnic09: Fremtidens tv er spil

 
Skrevet af Mads Thimmer | 24. Sep 2009 | ILab notes

“Games teach us that collaboration isn't cheating and failure is ok!! Contrary to school”, sigerMIT-education guru Henry Jenkins. Det er om at finde gamer-generne frem – nu kommer spillene for alvor, i skolen, i dit fjernsyn.

Alice Taylor, commissioning editor, Channel 4: ”Games that people play”:

Spil udvikler sig STADIG eksplosivt. Al fremtidig undervisning vil afhæng af gaming som den centrale inputsmåde. Uanset om vi taler skole eller astronauttræning. Der er INTET man ikke kan lære via games. Det viser kognitive studier, som NASA lige har offentliggjort.

Channel 4 – en af England mest populære mediehuse, primært kendt for TVkanale Channel 4 - laver nu spil i stedet for programmer. 80% af alle udviklingsmidler bruges på udvikling af spil. Glæd dig til i fremtidens digitale TV-format at kunne vælge gamingversionen af de mest populære programmer – eller omvendt, for gamingsiden kommer til at blive den primære indgang. Her er beskrevet nogle af nye og kommende spil:

”Routes” - et spil om bioetik og genforskning. Breed with me... Det er også et CSI-agtigt spil om kemi, fysik og andet brugbart på en moderjagt - "Catch a killer" hedder det. Og et seksualundervisnings-spil specielt for teenagere med titlen "Privates". Nej, det er ikke menige soldater, der er tale om...

"Smokescreen" handler om at klæde den nye digitale generation på til ikke at brænde sig på alle web 2.0 mulighederne. Privacy og rettigheder i alt andet end sprog fra Karnovs Lovsamling.

Spillet ”1066” handler om militær strategi eller Englands historie. Et spil på tegnebrættet, "The Curfew", handler om 2. Verdenskrig og integration. ”The Curfew” er et geo-lokationsspil omkring kriminalitet. Den der bryder loven har tabt. ”Ada” om kvinder i naturvidenskab til inspiration for flere naturvidenskabelige bidrag fra kvindekønnet. ”Cover Girl”, et spil om at manipulere billeder af modeller med mulighed for at digitalt smukkesere sig selv - og dermed få et blik bag magasinforsidernes perfekte skeletter.

Spil-siden er allerede enormt populært hos Channel 4. At bagtankerne ligefrem er samfundsgavnlige burde give skolernes boglærdom lidt at tænke over...

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670