Twitter afløste Facebook som afløste Myspace i den ret så rasende social media hype cycle. Men hvad afløser Twitter? Fra Holland er der kommet et ganske plausibelt bud - Layar. En 3D reality browser, der linker alt fra nettet ned i virkeligheden. Og nej, det er ikke "bare" en iPhone app...
Maarten Lenz-FitzGerald: "Layar reality browser"
Vi har hørt en del om AR - Augmented Reality - som et digitalt lag, man kan lægge over virkeligheden. Indtil videre er der meget få succesfulde anvendelser af denne ellers helt centrale teknik for internettets videre færd ud i virkeligheden. Men nu er den første bredt anvendelige tjeneste kommet på gaden. Og den er modtaget med kyshånd fra højre og venstre. Vodafone har lige givet den 75.000 EU ved sin Mobile Clicks uddeling.
Layar er for den virkelige verden, hvad Firefox/Explorer er for internettet, som stifteren Maartens underdanigt udtrykker det. Indtil videre er der 87 forskellige "layars" man kan putte henover sine omgivelser. Det kan være geotaggede billeder fra Flickr, så du kan gå tilbage i tid på bestemte steder. Det kan være twittere med location data slået til, som du kan følge, past and present. Eller det kan være det nok så brugbare lokationsbaserede wikipediaopslag: Hvad står jeg foran nu, hvad ser jeg her, etc. Business modellen er meget efterspørgselsbaseret og vil sandsynligvis basere sig på betalings-layars.
Selv mener Maarten at de spilbaserede AR-former vil blive de mest populære Layars. Han forestiller sig et spil EA Football, som to kammerater spiller hele vejen fra Battery Park til Times Square. Men alle slags anvendelser med mix af virtuel og 'virkelig' virkelighed er tænkelig. Og Layar er som skabt til nye mobile devices, der mere er briller end telefoner (!). Udover de faste Layars kan man nemlig lave sine egne Layars, og der eksploderede mulighedsspektret lige...
Layar er udviklet på Google mobile android platform men kommet snart i versioner til de fleste andre GPS-smartphones. I Holland bliver Layar preloadet på Samsungs nye smartmobiles. Sammen med Vodafones interesse og en hype, der starter NU, så har sociale medier snart en ny blockbuster - nu med stedsans. Og et rigtig godt navn.
Innovation Lab A/S Vestergade 58F DK-8000 Aarhus C +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670