Måske skulle dette indlæg hellere have heddet ’ting man hører i felten’. For man hører mange ting. For eksempel var der én, der forleden kaldte en stregkode for en negerlandsby. Jeg måtte lige have det forklaret…

Innovation Labs brugerstudieteam var i felten forleden i forbindelse med vores studier inden for Fremtidens Penge.

Nærmere betegnet var vi i Panorama-biografen i Slagelse, hvor vi testede CellPoint Mobiles nye betalingsapp til biografer. Den er foreløbig udviklet til iPhone og iPad, men kommer også til Android og forventes lanceret inden for kort tid. Testen gik godt og brugerne var gemmengående vilde med app’en. Faktisk var de lidt kede af, at de ikke bare kunne få den med hjem i deres smartphone med det samme. Den er enkel og som én af deltagerne i testen opsummerede det: ”3 klik og så har jeg købt en biografbillet!” Og hvem kan egentlig være uenig i, at det er en god idé?

At gå i biografen er som regel en impulsiv handling. De fleste nævner, at de ikke synes, de går i biografen ofte nok og angiver forskellige grunde: Økonomi, tid i hverdagen, behov for børnepasning. Når muligheden endelig byder sig, så tages beslutningen om at gå i biografen tages som regel FØR beslutningen om, hvilken film man skal se.

Det er interessant for enhver, der vil lave en ny app at overveje, hvornår og hvordan brugeren bliver interesseret i at bruge sin tid på den. Ikke mindst en biograf-app, da det at gå i biografen for de allerfleste er en aktivitet, der indebærer, at man tager en beslutning i fællesskab; beslutningen om hvilken film der skal ses, hvornår og hvor, tages i de fleste tilfælde igennem forhandling med og overtalelse af andre.

Her opleves det som en styrke ved den testede app, at den hjælper med at tage beslutningen – her og nu – ved, at man kan tage sin telefon op af lommen, se hvad der går hvornår og i fællesskab se info og trailers om filmene, samt gennemføre beslutningen ved at betale billetterne med det samme. Alt hvad brugeren behøver for at gå fra impuls til at tage beslutningen og gennemføre den er samlet på et sted: Info om film, pris, tid, sted og betaling. Det er brugerne begejstrede for. Ikke mindst på grund af en fin lille detalje: Traileren, som brugeren opportunt kan klikke på og se bestillingen, da det på denne måde bliver nemt at tage stilling i fælleskab.

Herved er overvejelse, forhandling, beslutning og gennemførelse endelig koblet sammen til én sekvens – hvor det før bestod af mange forskellige handlinger båret af forskellige medier og steder. F.eks. skal man ellers hente billetterne en halv time inden forestillingen starter, hvilket ofte er en gene, ikke mindst i forbindelse med at mange vælger at spise på restaurant, inden de tager i biografen.

App’en tillader med andre ord brugeren at være spontan og opportunistisk, hvilket passer godt til de sociale omstændigheder, der normalt hænger sammen med en biograftur. Endelig går de sociale og fysiske omstændigheder op i en højere enhed via teknologien og brugerne kan opleve det flow, de egentlig bare ønsker sig; at de ubesværet kan gøre det, de har lyst til, når det har lyst til det.

Mobiltelefonen har som salgsmedie den suveræne fordel, at fleste næsten altid har den på sig. Computeren opleves som irriterende og langsom. Den skal man hjem og tænde. Opstart på computer opleves som en meget frustrerende og meningsløs ventetid, modsat tablets og smartphones, som reagerer med det samme. Print-selv-billetter er desuden en udfordring for dem, der ikke har printer eller er løbet tør for printerblæk.

Vi ser i alle vores studier, at hjemme-PCen er død. Den var et overgangsfænomen. Et tidligt, primitivt stadie i en evolution, der snart bringer os transparente 3D-skærme og en verden, hvor der er mange digitale lag ovenpå alt.

Men det næste lille skridt i den evolution er altså, at vi slipper for print-selv-show-stopperen og spørgsmålet: Skal vi hente biografbilletterne inden maden eller skal vi vente en halv time i biografen, inden filmen starter?