Danske Regioner indkalder i maj sundhedsvæsenet til konference om videnspredning af idéer og projekter, ViS. Der lægges op til en dag med inspiration, til hvordan man konkret lader sig inspirere af andre, og hvordan man deler sin viden. Videndeling har længe været in i den private sektor, og nu forsøger Regionerne sig med lignende tiltag, hvilket må siges at være af stor værdi! Der ligger utvivlsomt uanede mængder af erfaring, data og idémateriale rundt i medarbejdernes hoveder og skuffer, som med fordel kan mobiliseres og hermed effektueres – lad os deles om erfaringerne og hermed økonomisere med ressourcerne.
Nettet er et oplagt sted at dele data og er for mange blevet en naturlig videnkilde, som man forholder sig til i forbindelse med nye projekter. Men nettet kan mere og andet end at formidle fagfolks viden mellem dem. I Irland har de eksempelViS taget det interaktive skridt fuldt ud og skaber viden online – ikke bare mellem fagfolk, men i samarbejde med borgerne. I et forsøg på at vende den økonomiske krise og skabe vækst inddrages borgerne i deres eget sprog til at komme med gode ideer i The Ideas Campaign. Formålet er at engagere borgerne og holde dem i et positivt og konstruktivt drive!
Viden er hermed spredt i håbet om, at det offentlige Danmark og dets borgere vil lade sig inspirere af denne positive, proaktive tankegang!
Innovation Lab A/S Vestergade 58F DK-8000 Aarhus C +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670