eTech09: 5 leveregler for ex-forbrugeren
Lane Becker, Thor Muller, Get Satisfaction: ”The end of obsolescence – design patterns for post-consumer economy”.
Tingene bliver bedre, netop fordi tingene bliver værre! Det er udgangspunktet for ”a law of fuck ups”, som sætter motivationen bag change making højt. Det er skræmmende at høre økonomer tale om, hvordan markedet bare retter sig, og at det er et spørgsmål om tid, inden forbruget igen er ”tilbage på sporet”. Sporet som fører til verdens ende. Derfor vil der, efterhånden som finanskrisen udhuler den hidtidige model for forbrug, komme behovet for en ny model.
Den nye model baserer sig på tanken om, at netop fra et nulpunkt er al fremgang meget synlig. Tanken om the Great Compression (Haque), hvor vi opgiver at undervurdere omkostninger og overvurdere fordele, hvor alle værdier stadig er der, luften er bare taget ud. At værdiskabelse ikke er at skabe mere af noget, som stort set i forvejen er uden værdi, uden real value.
Becker/Muller ser et system af designmønstre for post-forbrugerisme. Al samfundsudvikling er indtil i dag resultatet af overskud, ploven skabte mere effektivt landbrug, som så skabte et marked for produkter. På samme måde blev TV et sted man kunne deponere sin ekstra tid for en generation, wikipedia er blevet det for en anden generation – et reservoir for kognitivt overskud. Hvis overskud skal tages ud af en fysisk ligning, kan man trække alt det fysiske fra – hvad kan ikke kopieres? Det er det egentlige overskud.
Der er indtil videre en håndfuld nye spilleregler for det nye samfund, nye ”designmønstre”:
Designmønster 1: Free! Måske kan gratis eksistere udenfor det økonomiske system. Som det er tilfældet med bidrag til Wikipedia. Hvad ville der ske, hvis alt var gratis? Tanken alene sætter den eksisterende målestok for værdi i nyt lys. Kultur kan udfylde tomrummet efter kapitalismens kollaps (!).
Designmønster 2: The Repair Culture. Vi har brug for ting, der mere fortæller os, hvordan vi vedligeholder dem, end hvordan vi skiller os af med dem (så vi kan købe nye). Innovationsforbandelsen er tanken om hele tiden at skulle sætte nye produkter på markedet (og skubbe de andre ud som klimaudgift). Hele Maker-community tanken (hvor man selv fixer og skaber ting), er den moderne version af reparationskulturen. Det samme med det faktum, at der efterhånden er Customer Communities for alt – alle kan reparere, alle kan skabe og vedligeholde. Der er mange communities, der eksisterer for at hjælpe, fx på Twitter, og som skaber enorm værdi til meget lav omkostning.
Designmønster 3: Reputation Scaled. Æren kommer tilbage i højsædet, anerkendelse i et post-consumer samfund er ikke knyttet til blingbling, men til ærefulde og uselviske handlinger. Eller det at gøre noget. Passion omsat konstruktivt. Og synligt i alt fra foreningsarbejde og strandoprydninger og ”tidy town”-projektdeltagelse.

Eco-Neighbuzz, "må jeg låne en kop sukker" 2.0
Designmønster 4: The loanership society. Det bliver en oplagt alternative til at forbuge at låne af og til hinanden. Fx Eco-neighbuzz, en skærmbaseret local network dims hvor man kan sende requests ud i sit geografiske netværk om at låne i stedet for at gå ud og købe (fx ting, man måske kun skal bruge en enkelt gang). Eller medlemskabsforretningsmodeller, der begynder at afløse flere og flere ejerskabsmodeller. Ikke mindst baseret på pris pr brug og access mere end isolerede og firkantede og værdilave cost-price beregninger. Ejerskab af fx fælles haver har vist større individuel tilfredsstillelse end småhavebrug.
Med CrazyCandle iPhone app puster du lyset på fødselsdagskagen ved at ryste mobilen. Lean Green, må man sige.
Designmønster 5: Virtual production. Ting laves, sælges og forbruges virtuelt. iPhone og Kindle, alle de fremstormende apps. Fx en app som ”air mouse”, som helt erstatter den fysiske genstand ”musen” til en computer og kan downloades fra Appstore. Vi går fra en verden af ”goods”, som er bedst når vi lige har købt dem og vi oplever kun værdien forringes, til ”betters”, som er betegnelsen for ting, der gradvist får mere og mere værdi, efterhånden som de bliver brugt.
Muller/Becker er i de indledende stadier ift at definere en ny metrik, en ny målestok for værdi og et helt sæt af handlemåder, der hører til. Handlemåder, som også bliver centrale vartegn for en ny og post-forbrugerisk økonomi. Som jo stadig omsætter og skaber værdi, om end i inflations-korrigeret og klimatjekket facon…