
Anders Sahl Hansen
Anders er Cand.Merc. i Innovation Management fra Aarhus Handelshøjskole.
Den traditionelle innovationskonsulent bruger citater, er tilhænger af et innovationsparadigme og udvikler egne metoder for at skille sig ud. Det skal du ikke snydes for her:
- ”Alt er relativt, så længe man er positiv” (Ukendt)
- Analogier som innovationsparadigme
- Rummaging™ & Flocking™ indebærer afsøgning & mapping af naturens løsninger til udfordringer
Men i Ideation kombineres ekstern research med intern indsigt og ny teknologi & trends til realisérbare koncepter, der bryder med det traditionelle. Som project manager for Innovation Lab BioMeme opdyrkes metoder til bevidst emulering af naturens løsninger til alle udfordringer.
Udenfor Innovation Labs vægge trawler Anders dagligt 3-400 RSS feeds igennem om alt fra grøn arkitektur over LOLcats til obskure soundtracks fra 70'erne. Selvom DJ-karrieren er stillet på hold, fylder pladespillere og plader stadig halvdelen af stuen, mens væggene er fyldt med street art fra den billigere ende. Han drømmer om at eje et æsel, en hund, en kat og et økologisk landbrug på Korsika.