
Heidi Svane
På spidsen af Djursland, blev en skorstensfejer og hans hustru en dag enige om at hustruen skulle leve op til sit navn og forfølge eventyret. Svanen fløj til Aarhus på en oplevelsesrejse.
Her studerede Heidi først til Market Economist, hvorefter hun blev selvstændig som ambassadør for et amerikansk velværefirma. Herefter vendte hun tilbage til landet, hvorfra hun opbyggede et stort firma. Efter 5 år lettede svanen igen mod Aarhus efter ny inspiration og nye udfordringer. Her fandt hun en blændende uddannelse, som hun den dag i dag er ved at færdiggøre, så hun kan blive Cand. Merc. SOL (Strategi, Organisation, Ledelse).
Men det var ikke nok, Heidi var nysgerrig på fremtiden og ville være katalysator for innovation i danske virksomheder. Innovation Lab tilbød landingsplads og herfra vil Heidi udruge nye idéer (og pt. også en lille ælling) og hjælpe nye virksomheder til at kunne se ind i fremtiden.