Thomas Wittenburg

Thomas Wittenburg

Da Thomas startede på Innovation Lab læste han til ingeniør. Glæden ved softwareudvikling var dog forbipasserende, men interessen for den nyeste teknologi er stadig intakt.

Udenfor kontoret kan man være heldig at støde på Thomas, mens han som forsanger i rockbandet stRUSs giver den fuld hammer med sin sprøde røst. Når ikke øvelokalet, eller andres sagesløse ører står, for skud, hiver han gerne stikket helt ud. Fra konstant spamming med opdateringer på Facebook, går det ud i naturen, hvor han gerne slæber rygsækken med på vandretur i lande som Sverige og Grønland.

Her på labbet startede Thomas som redaktør for vores teknologiske baggårdslegeplads, LabConfidential. Et job han siden har byttet ud med titlen som projektleder, hvor han blandt andet, som selvbestaltet Chief Hacker, ofte findes med hænderne i værktøjskassen, mens han skruer løs på nogle af DemoLabs nyeste prototyper.

Han elsker robotter, automatisering og digitalisering i selskab med den store udefinérbare størrelse ”det offentlige”. Emner som han gerne og lystigt holder foredrag og skriver om.
 

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670