Gratis infomøde om Financial Innovation Network

 
Skrevet af Lan Thuy Pham | 7. Feb 2012 | Event

Bliv Founder af FIN – Financial Innovation Network

Imagemålinger sender finansinstitutioner helt til bunds og der skæres medarbejdere for at fremtidssikre virksomhederne. Overfor står den digitale industri på spring til at aftage store markedsdele med nye kundetilgange, nye teknologiske platforme og med hjemmebanefordel i de nye digitale økosystemer.

Der er behov for et bredt, handlingsorienteret, ligefremt og digitalt nysgerrigt netværk for finanssektoren.

Danmarks førende samlingspunkt for finans og it, Copenhagen Finance and IT Region, og landets mest erfarne og internationalt orienterede innovationshus, Innovation Lab, har taget initiativ til netværket FIN – Financial Innovation Network. Netværket skal kanalisere nyeste viden og praksis fra internationale horisonter til en nordisk og dansk kontekst. Målet er at du som deltager vil kunne bruge den nye viden til at fremtidssikre din virksomhed og i sidste ende skabe resultater på bundlinjen.

Nu inviterer vi 25 organisationer inden for finans og it til at være med til skabelsen af finanssektorens eget innovationsnetværk.

Netværket vil mødes 4 gange i 2012 og løbende klæde sine medlemsvirksomheder på indenfor temaerne: New Payment, Market Approach, Financial Products, og New Marketing.  Fokus vil hver gang være på de nyeste teknologier, nyeste forretningsmodeller, nye organisationstiltag, og nye markeds- og brugerindsigter. Vi vil samle internationale og danske keynotes krydret med best practise erfaringer, cases og egne bidrag. FIN vil hvert år stå for en højtprofileret konference omkring finansinnovation, hvor FIN-stifterne klæder resten af sektoren på til de nye tider.

Optag i FIN – Financial Innovation Network er begrænset til 25 organisationer, som vil blive udvalgt blandt interesserede ansøgere.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kom til informationsmøde om netværket. Her kan du høre mere om netværket og se eksempler på fremadskuende finansinnovation.

Billedekilde - Kevin Dooley på Flickr

Infomøde om FIN - Financial Innovation Network

Dato: Onsdag den 22. februar 2012

Tidspunkt: 13.00-15.00

Sted: Finanssektorens Hus, Amaliegade 7, DK-1256 Copenhagen K

Tilmelding er nødvendig

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670