Innovation Labs unikke styrke ligger i en bred, ny og velfunderet viden

Hvad er Innovation Lab?

Innovation Labs unikke styrke ligger i en bred, ny og international velfunderet viden inden for teknologi, brugere, forretning

Den viden bruger vi til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så vi sammen med vores samarbejdspartnere kan omsætte den i konkrete tiltag og værdifulde nye produkter og tjenester. 

Siden 2003 har vi opbygget et internationalt netværk af op mod 2500 kontakter indenfor forskning, produktudvikling og iværksætteri. Netværket er vores ”antenneforening”, det er herigennem, at vi danner os overblik over, hvad der er på vej, hvad teknologierne og tendenserne kan bruges til, og hvem der er længst med hvad. Hvor vores egen viden ikke slår til, har vi som regel mulighed for at stille videre til de globalt mest opdaterede på feltet. Overblikket giver os en ret præcis fornemmelse for, hvad der vil påvirke vores hverdag i organisationerne de næste 2-3 år, som er den tid, der er på tegnebrættet i forsknings- og udviklingsafdelinger lige nu.

Vores viden giver os en stor fordel, når vi gennem foredrag og artikler, workshops, seminarer og projekter, forsøger at opremse muligheder og udfordringer, som organisationer og virksomheder står overfor. Og der er bred interesse. Innovation Labs kundekreds strækker sig fra internationale kæmper som SonyEricsson, Samsung og Mars til hjemlige brands som B&O, Oticon og AP Møller Mærsk. Vi er ca. 35 ansatte, holder mere end 250 foredrag om året og optræder ca. 1000 gange på et år i dagspressen. Vi har som regel op mod 30 spændende projekter i gang hele tiden. 

Innovation Lab er et A/S.
 

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670