Samskabelse kan sikre dig værdifulde resultater og meningsfulde ressourcer - når det gøres rigtigt! Jeg giver dig mine bedste råd til succesfuld samskabelse gennem 5 simple steps.
Når du skal samskabe, er det essentielt at give ejerskab og indflydelse til de medskabere, du vil involvere. Det kræver et åbent mindset, når du lukker andre ind i processen, og den del af samskabelse står klart for de fleste. Men for at lykkes med samskabelsesprocessen bliver du også nødt til at give dine medskabere en klar fornemmelse af, hvad projektet går ud på, hvis du vil fange deres interesse. Mange bliver derfor hurtigt fanget i et dilemma omkring, hvordan de starter samskabelsen. Hvor åben skal du være, for at du rent faktisk kan kalde det ‘samskabelse’? Og hvor defineret må projektet være på forhånd, så det er forståeligt, men ikke for lukket? Jeg giver her mine bedste bud på, hvordan du skaber medejerskab i samskabelse på den bedste måde.
En af de store faldgrupper i samskabelse er, at du får defineret projektet og målene for præcist til at starte med, så dine medskabere ikke får en reel indflydelse på projektet. Det gør, at de involverede primært kommer til at følge den prædefinerede retning og løsningerne dertil frem for at skabe nye løsninger, som de reelt har indflydelse på. Dermed forsvinder en stor grad af de involveredes ejerskab og mulighed for at sætte deres præg på projektet, som jo er dét, der kunne have gjort løsningerne mangfoldige og innovative. I den anden ende af skalaen ender du oftest med at gøre projektet for åbent. Det er forståeligt, for du vil jo gerne have, at medskaberne skal definere og forme projektet. Problemet er dog, at hvis projektet er for udefineret, risikerer du, at ingen har interesse i eller forstår idéen. Du ender dermed ud i en meget lav grad af deltagelse eller ingen, hvilket tit er der, hvor samskabelsen ender.
Procesdesignet er centralt for samskabelse
For at skabe medejerskab i samskabelsen bør du designe processen, så den bliver todelt. Mange tænker fejlagtigt i opstarten af samskabelsesprocessen, at de helt tidligt i processen skal invitere medskaberne til at idegenerere og finde løsninger, da det jo er dem, der i sidste ende skal være med til at lave løsningerne. Gør du sådan, er der dog fare for at hoppe direkte i faldgruppen med den alt for åbne proces. I stedet bør du følge nedenstående model, så du sørger for at designe processen lige præcis så åben og så defineret, at samskabelsen lykkes.
- 1. Åben op: Gå på intern opdagelse og find jeres formål
I første del af processen åbner du op for at finde en retning for dit projekt. Denne del har både et internt og et eksternt spor – og du bør starte din proces med det interne. Her gælder det om at gå på opdagelse og være nysgerrig internt i din egen projektgruppe og organisation for at finde jeres eget formål med projektet. Her skal du blive klogere på, hvorfor projektet kan blive værdifuldt og relevant. Nogle af de gode spørgsmål, som du kan stille dig selv og dine kolleger eller samarbejdspartnere, er: “Hvorfor er dette projekt vigtigt?”, “Hvilken ny virkelighed vil vi skabe og hvorfor?” og “Hvem kan vi forestille os vil være med til at skabe den?”. Det giver et godt fundament til jeres første vision for projektet og et udgangspunkt til næste vigtige element, som er en stakeholderanalyse.
- 2. Åben op: Find dine stakeholders
Ligesom I skal have styr på jeres formål med projektet, skal I ligeledes have styr på, hvilke interessenter, I taler til og med. Det kan man fordel gøres via en stakeholderanalyse. Det er centralt, at I ved, hvem der kan være relevante at involvere i projektet, før I kaster invitationen til at deltage ud på diverse platforme og kanaler. For som et gammelt udtryk så fint udtrykker det: “Taler du til alle, taler du til ingen”. Det gælder også i samskabelse! Du kan ikke opstarte projekter, som skal ramme alle. Her er det dog vigtigt, at alle, der kan have en interesse i projektet, har mulighed for at deltage, men det betyder ikke, at du ikke skal give det en retning fra starten.
Når I har fundet jeres eget formål med projektet og lavet en stakeholderanalyse, kan I begynde at opsøge jeres stakeholders for at finde ud af, hvad der gør projektet værdifuldt for dem, og hvordan I bedst involverer dem som medskabere i jeres projekt. Her kan I gennem opsøgende arbejde få feedback på projektets retning, justere eller finpudse retningen, lave brugerrejser, undersøge jeres stakeholders daglige oplevelser ift. området og vigtige elementer, som der skal tages højde for.
- 3. Luk ned: Definér projektets vision 2.0
Når I har åbnet op for projektet både internt og eksternt, er I blevet meget klogere på, hvad der egentlig driver jeres stakeholders, og hvad deres interesse i projektet kunne være. Måske har I endda fundet helt nye stakeholders, som I ikke havde opdaget i første omgang? Det er nu tid til at lukke ned ved at samle alle disse inputs og forme projektets vision 2.0. På den måde får I skabt en skarp retning, et klart budskab og engagement, da jeres potentielle medskabere allerede føler sig hørt og involveret. Her er det vigtigt både at tro mod jeres egne meninger, men samtidigt være lydhør over for de nye inputs, der er kommet. Jeres egne meninger er vigtige, da I stadig skal kunne se det værdifulde i at skabe projektet. Uden jer som igangsættere bliver projektet nemlig højst sandsynligt ikke til noget. Samtidig skal jeres stakeholders og medskabere kunne se deres bidrag til projektet.
- 4. Åben op: Samskab idéer, prototyper og tests
Den sidste del af modellen og processen handler om “hvordan”. Ud fra jeres nye vision, åbner I op for, hvordan den nye virkelighed kan skabes sammen med jeres medskabere. Her sender I visionen ud til de tidligere involverede, som formentlig allerede er engageret omkring projektet, men også bredt ud til alle, som kunne være interesseret og får samlet et hold af engagerede medskabere. Når I har fundet jeres medskabere, er fokus i denne del af processen at brainstorme, prototype og teste hvilke løsninger, der fungerer, og hvordan projektets vision bliver til. Her er det en god idé at skabe nogle kanaler, møder og arrangementer, hvor medskaberne kan dele deres idéer. Det er denne del af processen, som man tit kaster sig ud for tidligt uden at vide, om det er interessant og relevant for andre end en selv.
- 5. Luk ned: Samskab den nye virkelighed
I har nu sammen med jeres samskabere afprøvet en masse idéer og prototyper, og I har derfor nu et godt grundlag for igen at lukke ned for processen og lægge jer fast på jeres projekts endelige form. Hermed ikke sagt, at projektet skal lukke ned. Det afhænger helt at projektets form. Har I eksempelvis at gøre med et samskabelsesprojekt a la Besserne, er det nu, I har fundet formen for, hvordan Besserne kan skabe værdi i jeres situation, og projektet er nu klar til at køre videre i det format, I har fundet ud af, passer på jer. Selvom projektet her har fundet sin endelige form, bør I dog altid være åbne for, at jeres situation kan ændre sig over tid. Derfor er det meget muligt, at I på et senere tidspunkt skal gå tilbage i processen og finde nye medskabere eller prøve nye formater af, så projektet hele tiden passer på den kontekst, det er en del af.
Som jeg har tydeliggjort her, er samskabelse altså ikke noget, du bare lige gør – i hvert fald ikke, hvis du rent faktisk vil lykkes med det. Processen kræver nøje overvejelser om projektets formål og de stakeholders, der kunne have interesse for projektet. Og så handler det i allerhøjeste grad om at finde mellemlejet, hvor du ikke elsker din egen idé så højt, at du ikke vil lade andre have indflydelse på den, men hvor du heller ikke er så åben, at ingen forstår, hvor du vil hen med projektet.
Denne pointe og hele samskabelsesprocessen dykker jeg endnu mere ned i til min briefing her i januar, som du kan tilmelde dig enten i Aarhus eller i København.