Mange er tvunget ud i at arbejde fra distancen. Spørger du os, er det er et skub i den rigtige retning - nemlig at arbejde teambaseret, selvledende og distribueret.
Tiden lige nu har tvunget folk til at arbejde på en ny måde. Det har presset mange ud i discipliner som distanceledelse og remote working. Og selv om vi vanedyr aldrig synes, det er rart at blive kastet ud i så store forandringer, så kan det måske være det wake-up-call, som er nødvendigt. Et skub til arbejdsbilledet – et skub til at arbejde mere distribueret, mere selvledende. For du skal arbejde med distribueret ledelse, når du begår dig ud i disciplinen distanceledelse. Og du skal kunne mestre selvledelse, når du arbejder remote. Det er dermed ikke kun nu, det er en god ide – det er i det hele taget en god og effektiv måde at organisere sig på.
Kom de gamle industrielle arbejdsvaner til livs
5 af de positive trends, der er opstået gennem corona-krisen, og som vi ønsker at tage med ind i fremtiden – også post-corona – er, at vi går i retning mod at arbejde mere:
- A-hierarkisk frem for hierarkisk. Roller, hierarkier og magtstrukturer spiller ikke længere en lige så stor rolle, fordi de er svære at holde i live. På den fysiske arbejdsplads er det nemt at pege på det store kontor med PH-lampen og sige, det er ham/hende, der bestemmer. Men når vi alle er underlagt de samme teknologier som Zoom, Skype eller Microsoft Teams, så er vi sat mere lige over for hinanden. Alle skal tage beslutningerne nu.
- Opgavefokuseret. Her mener jeg, at man ikke tager så meget udgangspunkt i magtens beslutningscentrum, altså i hvem har magten til at tage beslutningen. Hierarkier mister deres betydning, og der er i stedet i højere grad et fælles ansvar for processen, man fokuserer på: Hvordan man får tingene til at ske, og hvordan man sikrer, at så mange som muligt kan træffe de rette beslutninger. Der er et fokus på, hvordan man løser opgaven. Alt det, der ikke er essentielt for den centrale opgave, bliver skåret væk – og man begynder at se, hvad der måske er spild af tid…
- Teambaseret, hvor et team sættes sammen på baggrund af kompetencer, så de kan løse opgaven bedst muligt og på den mest effektive måde. For det er svært at arbejde fra distancen på andre måder end ved at arbejde i teams. Med mindre du sidder med en så specifik opgave, at det slet ikke er nødvendigt at involvere andre – det er bare sjældent. Når man arbejder teambaseret, gør det vidensdeling og sparring på tværs af fagområder og afdelinger nemmere. Det er med til at nedbryde de siloer, som er så ødelæggende for innovationen.
- Med nye redskaber. Gamle vaner er blevet udfordret. Det har været et skub til at arbejde med nye redskaber – redskaber som er nødvendige, hvis du vil følge med fremover.
- På tværs af geografi. Det giver mulighed for at se længere, og det giver alt andet lige flere muligheder i din forretning. Der er bare større chance for, at du finder præcis dét, du leder efter, når arbejdskraften ikke kun kommer fra lokalområdet.
På den måde kan de “nye” arbejdsgange og discipliner som distanceledelse og remote working være med til at komme de gamle indgroede industrielle arbejdsvaner til livs. Og det ser vi klart som en fordel!
Der kan også siges mange negative ting om Corona-krisen, og den har naturligvis forfærdelige konsekvenser for mange. Med det sagt har jeg dog endnu ikke mødt mange, der ønsker, at alt bliver 100 % som før, når vi ser det i et arbejdsmæssigt perspektiv. Vi skal tage ved lære og tage netop tage de brugbare, positive forandringer med ind i fremtiden.
Er du interesseret i at høre mere om nogle af emnerne, så tøv ikke med at kontakte mig.