Affiliate networks. Amazon har et, Nike har et, Adidas har et - men hvad er det egentlig? Og hvad kan du bruge det til?
Bloggen er skrevet af vores praktikant Victor
Samarbejde mellem virksomheder og privatpersoner er ikke noget nyt. Og det er betalt sambejde heller ikke. Affiliate marketing har været her siden internettets begyndelse, men har fået en opblomstring inden for det seneste årti. Er du ikke allerede med på bølgen, er det måske ved at være tid til, at du snuser til det – særligt hvis du føler, dine annoncekroner svæver et fluffy sted, uden du rigtigt kan se effekten af resultaterne.
Kort fortalt er affialite marketing en metode, der sikrer, at du kun betaler for de kliks, der fører til køb på dit website. Metoden fungerer ved at en affiliator (en privatperson) håndterer dit link på andre sider og platforme, som ikke er dine egne. Forestil dig scenariet: En virksomhed tilbyder et link, som de ønsker kliks på – en reklame. Affiliatoren administrerer linket til dit site og får en procentdel af alle salg, der kommer via linket.
Den passive indkomst der giver plus på bundlinjen
Affiliate marketing metoden er en passiv indkomst. Det er den, fordi du ikke behøver bruge oceaner af tid på det, når først du har sat det i værk og lader en affiliator og algoritmerne arbejde for dig. Hvis jeg for eksempel havde promoveret en bog fra Amazon tilbage i 2015 for en virksomhed, ville salget af den via mit link altså stadig give mig penge den dag i dag. Og Amazon betaler kun for udgifter, når der er et reelt salg. Win win!
Metoden er på den måde både profitabel for virksomheden, der sælger, og privatpersonen der promoverer. Og den kan bruges inden for alle brancher. Særligt er den brugt inden for modeindustrien, men også abonnementsbundne virksomheder kan drage nytte af affiliate marketing. Her er et eksempel: Du promoverer en virksomhedens produkt, der koster 100 kr om måneden. Virksomheden tilbyder dig 30 % for hver kunde, der klikker på dit unikke link og køber abonnementet. Sælger du 1 abonnement om måneden, ville du få 30 kr om måneden, indtil kunden opsiger sit abonnement. Hvis du skaffer omkring 1.000 nye kunder til virksomheden, ville du altså tjene 30.000 kr om måneden.
Men det er ikke kun en bonus for personen, der formidler linket til din side. Det er også en kæmpe salgsmulighed for virksomheder. Derfor benyttes metoden også af mange influencers, som har mange følgere på sine sociale medier. Her får du nemlig et talerør mod en målgruppe, som selv har valgt at modtage indhold fra den person, der viser din reklame, hvilket gør dem mere modtagelige over for dit budskab. Vi stoler nemlig mere på mennesker, vi ser op til – helt op til 60 % har købt mindst ét produkt, som en influencer har anbefalet.
Skal du lykkes med metoden som virksomhed, skal du også vide, om din målgruppe vil være på de sider, som din affiliator promoverer dit link gennem. Først og fremmest kræver det, at din målgruppe er til stede online, og særligt platforme som YouTube, Pinterrest, TikTok eller andre sociale platforme, egner sig særligt godt til metoden.
Hvordan kommer du i gang?
For mange er affiliate marketing et fuldtidsarbejde, hvor affiliators nøje udvælger hvilke virksomheder, de vil samarbejde med, og som de tror på. Derfor er det også vigtigt, at du som virksomhed vælger en marketer eller en platform, som du kan stå inde for repræsenterer dit brand og produkt, og som rammer din målgruppe. Det eneste, det kræver, er, at du skal have lavet en log ind metode med adgang til at få special links, der linker ind til dit produkt. Derudover skal du have en metode for, at holde styr på, hvor mange der kommer på din hjemmeside via dine special links, du har ude, så du kan tracke, om der foretages køb via dem. Det hele kan gøres automatisk med en robot, som også kan sætte de penge, som linket har tjent, ind på brugerens konto. Her finder du en lidt mere deltajeret gennemgang af selve opsætningen.
Hvad får du som virksomhed ud af det?
Giganter som Amazon kan ikke bruge tid og penge på at reklamere for alle deres produkter. Derfor benytter de sig af affiliate marketers, fordi de kun skal betale for de kliks, der fører til køb, og fordi der fra målgruppen typisk er større interesse for affiliates, influencers, end selve virksomheden Amazon. Også mindre virksomheder eller startups kan drage nytte af metoden. Det skaber mere omtale, og du behøver ikke kaste en kæmpe pose penge efter det lige med det samme. Starter du i det små og får potentielle kunder ind via et affiliate link, ville udgifterne for linket ikke koste dig noget, før du får en kunde.
Hvordan ved du så, om det kunne være en mulighed hos jer, tænker du måske. Det er en mulighed for alle virksomheder, der sælger deres produkter og services online – især hvis I sælger mange forskellige produkter. Og det er med at hoppe med på bølgen nu, hvor online handel til stadighed bliver større og større og udvikler sig år efter år til nye platforme og digitale handelsmetoder. Det skader aldrig at prøve i det små. Start eventuelt med at flytte en mindre del af dine annoncekroner til metoden. Ser du resultater, er det bare med at skalere op – ser du ingen, har du minimale udgifter.
Er du nysgerrig på at lære mere om affiliate marketing, anbefaler jeg bogen “Affiliate Marketing for Dummies” (pssst. Jeg tjener penge, hvis du køber produktet).