Virtual Reality kan mere end sælge produkter - der er nemlig adskillige fordele ved at implementere teknologien på din arbejdsplads.
Digitalisering – at bevæge sig tættere på, at blive en digital arbejdsplads – er for længst blevet en gammel hund i hønsegården. Vi er ikke ved at digitalisere vores arbejdsliv. Vi er digitale – og klar til næste skridt: at anvende teknologier som en naturlig del af vores professionelle hverdag til at fremme arbejdsglæde, produktivitet, innovationshøjde – og nedbryde rigide strukturer og unødvendige mellemled, som hæmmer beslutningstagen.
Virtual Reality på arbejdspladsen
Én af de mest hypede teknologier inden for de seneste 5 år er Virtual Reality (VR) – og med god grund. En simpel søgning på Google fortæller, at fænomenet gik fra en markedsandel i USA på “sølle” 62,1 millioner dollars i 2014 til 1160 millioner i 2018. Endnu vildere bliver det, når vi ser på den spåede vækst alene i år, hvor vi vil nå 2450 millioner – altså mere end en fordobling på ét år.
Hvis vi dykker mere ned i de mange tilbud, der allerede eksisterer, så er det også tydeligt her, at VR med succes bliver anvendt på mange forskellige områder inden for forretning. Er du i HR, kan du træne og efteruddanne dine medarbejdere – og styrke deres evne til at spotte og løse problemer hurtigt. Befinder du dig i salg eller marketing, kan du benytte Virtual Reality i din marketingstrategi, og skabe bedre købsoplevelser. En produktudvikler kan med fordel bygge den næste prototype – eller endda pretotype – i Virtual Reality. Er du projektleder, kan du koordinere med kolleger på den anden side af jorden i virtuelle møder og dermed effektivisere processer. Kort sagt: Virtual Reality på arbejdspladsen er mere end bare en hype – mulighederne for, at anvende teknologien i hele organisationen er mange, og markedsandelen vokser stadig støt trods de efterhånden “mange år” på bagen.
Virtual Reality i din forretning – hvad er du bange for?
“Det er for dyrt”. “Det har vi ikke ressourcerne til”. “Det tager for lang tid at implementere”. Der er mange grunde til, at en virksomhed tøver med at dykke ned i Virtual Reality og integrere teknologien i forretningsmodellen. Generelt støder vi overordnet på to påstande, som dræber den gode idé:
- Det er for dyrt – og vi ved ikke, hvordan vi kommer i gang. Frygt ikke – du behøver hverken være ekspert eller have et træ, der gror penge. Man kan alliere sig med en ekstern rådgiver i forhold til rådgivning i Virtual Reality, som kan tegne billedet for dig og give overblik over, hvilke Virtual Reality forhandlere der findes – og sætte det i relation til dit budget og din specifikke forretning eller ønsker. Som en sidenote er det måske værd at nævne, at prisen i øvrigt falder på VR i 2019.
- Vi ved en masse om Virtual Reality – men vi har ikke tid til at implementere det. Som med så mange andre innovative tiltag, så dør de på grund af én ting: hverdagen. Selvom mange teknologi-afdelinger efterhånden ved en masse om VR, så ved de også, at det kræver benarbejde, at komme fra a til b. Faren er, at der ikke dedikeres nok tid til det vigtigste i hele processen, nemlig at implementeringen sker over for lang tid eller er halvhjertet. Sådan noget kan klares på timebasis ved at hyre en ekstern rådgiver, så du nemt kan vælge fra eller til undervejs og involvere dig i processen i det omfang, som en VR-kender kan.
Virtual Reality styrker samarbejde og innovationshøjde
Der er mange grunde til, at du bør implementere Virtual Reality på arbejdspladsen. Meget har dog været på det eksterne – altså hvordan man kan bruge Virtual Reality til at skabe bedre kundeoplevelser og købsprocesser – præcis som når jeg nævner det i forhold til marketing. Men der er interne processer, som også har gavn af teknologien. Jeg har allerede nævnt det i forhold til træning og efteruddannelse af medarbejdere samt interne møder – men der er flere situationer.
Du kan pludselig rekruttere de bedste talenter fra hele verden til din virksomhed, da de – ret beset – kan arbejde fra en øde ø og stadig i høj grad være en del af det fysiske ved et projekt. Det fremmer selvsagt samarbejde på tværs og giver nye idéer eller sammenhænge. Det sparer dig også en del i flybilletter og giver bonus på bæredygtigheds-kontoen – men det er en helt anden snak.
Og så må vi ikke glemme det visuelle aspekt. Rundt regnet lærer 65% af dine kunder og medarbejdere gennem det visuelle. Det betyder, at din evne til at visualisere dine tanker og idéer er afgørende for din virksomhed – både i forhold til at skabe ens opfattelser af projekter og visioner internt, men også i forhold til at sælge dine services og produkter (eller idéer) til partnere eller potentielle kunder. Det siger sig selv, at Virtual Reality i dén sammenhæng er et meget, meget stærkt redskab – den immersive oplevelse, som teknologien giver er i høj grad grundlagt på det visuelle.
Med VR kan du rekruttere de bedste talenter fra hele verden til din virksomhed
Virtual Reality og produktivitet på arbejdspladsen
Til slut kan jeg ikke komme udenom produktivitet. Produktivitet i forhold til vores professionelle hverdag er populært som aldrig før – og med god grund. Et studie viser, at produktiviteten øges signifikant, når vi tager en pause væk fra skrivebordet midt på dagen (og nej, her menes der ikke frokost). Det handler om, at bevæge sig og få ilt til hjernen. Det i sig selv er der mange indgangsvinkler til; du kan gå en gammeldags gåtur eller du kan tage ned i træningscenteret, hvis du er en af de heldige, der arbejder ved en virksomhed med pengene til den slags. Men jeg vil foreslå, at du i stedet kan bruge Virtual Reality – eller i hvert fald stille det til rådighed som alternativ til de to andre. På den måde får du de legesyge (eller ham, der er glad for computerspil) med ombord – og højner produktiviteten hos alle.
Sådan kommer du i gang
Jeg håber, at mine tanker har givet dig blod på tanden – og en idé om, at det ikke behøver at være en dyr eller uoverskuelig opgave at komme i gang. I HACKS by Innovation Lab lever jeg og mine kolleger bl.a. af, at rådgive store og små virksomheder i implementering af nye teknologier på arbejdspladsen – herunder Virtual Reality. En rådgivning, der kan strække sig fra alt til at vende spæde idéer til hvordan et Virtual Reality setup kunne se ud i lige præcis din virksomhed, til decideret udvælgelse, prisberegning og fysisk implementering.
Hvis du overvejer, om Virtual Reality er noget for dig, så hiv endelig fat i mig – jeg giver gerne mit besyv med og deler mine erfaringer.