Deleøkonomi - adgangsøkonomi - tillidsøkonomi
Deleøkonomien og de forskellige tjenester kan beskrives ud fra nogle hovedsegmenter, inddelt efter aktiviteter og formål. Herunder er de fire hovedsegmenter skitseret og eksemplificeret.
Collaborativt forbrug
Adgang til goder gennem bytte, leje, låne, lease, gensalg og udveksling.
Redistribuering: Videresalg eller omfordeling af goder som for eksempel Reshopper, Yoowe og ReSecond.
Produkt service-systemer: Hvor privatpersoner og virksomheder betaler for at få adgang til varer, i stedet for at eje dem direkte, som for eksempel FarmBackup, LejDet og KidUp.
Collaborativ livsstil: Hvor man deler og udveksler immaterielle aktiver, såsom tid, færdigheder, plads og penge, som for eksempel; Lendino, Den lille tjeneste og Ruumier.
Collaborativ produktion
Grupper eller netværk af enkeltpersoner der samarbejder om at designe, producere eller distribuere varer.
Collaborativt design: Hvor folk arbejder sammen om at designe et produkt eller en service. Dette kan være foranlediget af en åben indkaldelse, design brief, eller udfordring, f.eks Booomerang og Tatoodo.
Collaborative gøren: Samarbejde, uden for formelle institutioner eller organisations-strukturer, om at lave projekter og produkter, som for eksempel Del Jorden og Kickstarter.
Collaborative fordeling: Organiseret distribution af varer som for eksempel TrunkBird og SocioTransit.
Collaborativ læring
Læring der er tilgængelig for alle, samt deling af viden og ressourcer.
Åbne kurser, foredrag og uddannelsesindhold: Åbne kurser og kursusmateriale tilgængeligt for alle som for eksempel Coursera, Iversity og Khan Academy.
Viden deling: Private tilbud om undervisning og/eller deling af færdigheder som for eksempel Meet2Talk og SkillShare
Crowd sourced viden: Hvor privatpersoner samler viden eller kollektivt løser problemer som for eksempel Wikipedia.
Collaborativ finansiering
Finansieringsmuligheder, udlån og investeringer, der tilbydes uden for traditionelle finansielle institutioner.
Crowdfunding: Grupper af mennesker der bidrager direkte til finansiering af et bestemt projekt som for eksempel Indiegogo, Kickstarter og Boomerang
Person til person/virksomhed udlån: Folk med penge til at investere forbindes direkte med personer eller virksomheder, der ønsker at optage lån, for eksempel Zopa og Flex Funding.
Komplementære valutaer: Alternativer til statsligt styrende betalingsmidler, der muliggør forskellige måder for grupper til at måle og anerkende værdien, som for eksempel BitCoin og ECHO (Economy of Hours).
Collaborativ forsikring: Større grupper af enkeltpersoner der tilsammen danner deres egen forsikringspuljer som for eksempel Friendsurance og Bought By Many.
(Definition fra NESTA samt Botsman og Rogers.)
Kortlægning af deleøkonomi i Danmark
Innovation Lab har lavet en kortlægning af deleøkonomien i Danmark der skal give et overblik og en indsigt i den brede mængde af digitale deleøkonomiske tjenester, der er tilgængelig for personer i Danmark.
Foruden kortlægningen af deleøkonomien i Danmark har Innovation Lab udviklet en interaktiv og grafisk opstilling af de mange deleøkonomiske tjenester, så det er muligt at få et intuitivt overblik.
Den grafiske kortlægning af deleøkonomien i Danmark er afleveret til erhvervsstyrelsen ultimo 2015, og hvornår Erhvervsstyrelsen vælger at gøre den offentlig tilgængelig er op til dem. Vi er meget stolte af det endelige resultat og vil glæde os til at vedlægge et link når den er live på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
OPDATERING: Så er kortlægningen af deleøkonomien i Danmark offentliggjort.
Husk at skrive en mail til “deleoekonomien@erst.dk“, hvis du kender til eksempler som ikke figurerer i oversigten. Så kan vi sammen hjælpe til en kontinuerlig liste og sprede budskabet om de mange muligheder der ligger i deleøkonomien.