Digitalisering giver os teknologiske vindinger - men med det følger et ansvar. Black Mirror spår om fremtiden, men den digitale kritiker skiller tingene ad og opretholder selvstændigheden.
Der skal ikke herske tvivl om, at digitaliseringen har gjort kommunikationen mellem os betydeligt nemmere. Vi kan skrive til folk på den anden side af jorden, og vi kan finde alverdens information på internettet – når som helst og hvor som helst. Ligeledes er selve de devices, som den teknologiske udvikling har affødt, ikke længere noget, som er taget ud af en science-fiction film. De er heller ikke forbeholdt specialiserede laboranter eller spionage, men tilgængelige og brugbare for os alle. Generelt er den teknologiske udvikling positiv, og den hjælper og guider os hver dag. Især big data er på alles læber, og vi bruger det ofte både i vores arbejds- og privatliv.
Big data og social overvågning
Med den teknologiske udvikling følger et større ansvar, som affødes af en stigende tendens til kontrol. Det ses f.eks., når regeringer benytter sig af masseovervågning i et forsøg på at bekæmpe kriminalitet og forebygge terror. Kontrolværktøjerne er også rykket ind i erhvervslivet: private virksomheder indsamler data om deres brugere og overvåger deres adfærd. Her er det vores ansvar som digitale brugere at sætte spørgsmålstegn ved, om avancerede systemer er kloge nok til at bestemme, hvornår vi – og systemet selv – handler forkert. Ellers kan den teknologiske udvikling skønt dens plusser ende med, at være genstand for både overvågning og personbedømmelse. Her er et eksempel fra den fiktive verden, der viser, hvordan forkert brug af data på sigt kan blive en indikator for, hvordan vi dømmer mennesker.
Black Mirror spår om fremtiden
Man kan se det på ham. Han er en 3,1. I virkeligheden behøver man ikke engang at tage notits af scoren, der så tydeligt fremkommer ved siden af ham. Man kan se det på hans kropssprog. Han er en undskyldning for sig selv, men han er også desperat for at få scoren op, som han prøver at købe sin vej tilbage fra det sociale nederlag med en bakke smoothies. Hans øjne er som en Grand Danios’ – en smule bedrøvede, som de brændende søger efter accept. Men når man først er nede og skrabe bunden af pointscoren, er der uoverskueligt lang vej op igen.
Ovenstående scenarie er taget ud af en sekvens i den populære sci-fi serie Black Mirror, der er lavet af Netflix. Afsnittet hedder ‘Nosedive’ og foregår i en verden, hvor et socialt ranking-system dominerer dagens gang for de mange individer i samfundet. Når to personer har interageret, kan de rate hinanden på en skala fra 1-5. Karaktererne har også mulighed for at rate hinandens billeder, videoer og digitale profiltekster. De mange ratings vil efterhånden udgøre det enkelte individs sociale score – en score, der er frit tilgængelig for alle andre. Systemet i Nosedive er indrettet sådan, at folk med en lav score ikke har adgang til de samme muligheder i livet, som de med en høj score. Se afsnittet her (OBS. det kræver et login).
Uhyggeligt, ikke? Nosedive er fiktiv, men noget lader til, at skaberne bag Black Mirror har fået et lille kig ind i fremtidskuglen.
Lad os rette blikket mod den virkelige verden – nemlig Kina – for en stund.
Kina og det sociale kreditsystem
I et ønske om at forbedre samfundet og vedligeholde konkurrencedygtigheden, har Kina de sidste mange år arbejdet på, at skabe et “Social Credit System”, som vil træde endeligt i kraft i 2020 og dermed omfatte landets 1,3 milliarder indbyggere. Dette system skal – netop ved hjælp af big data analysemetoder – indsamle data fra Kinas befolkning på forskellige parametre så som: kontohistorik, interpersonelle forhold, personlige karakteristika, politisk overbevisning – og meget mere. Disse data omdannes til en ranking score, som det enkelte individ herefter kan belønnes eller sanktioneres efter. Sanktionerne kan bl.a. være nedsat internethastighed, fratagelse af rejsetilladelse, begrænsninger ved huskøb og forbud mod at benytte privatskoler. Omvendt kan en høj score f.eks. sikre dit portræt på en æresvæg.
Scoren er selvfølgelig et statsligt anliggende i Kina, men de straffe og belønninger, som befolkningen vil blive tildelt, tror jeg med tiden vil blive tydelige for alle. Man vil kunne tænke sig til, hvem der er i den grønne ende af det sociale barometer, og hvem der er i den røde. Jeg frygter, at det vil skabe en usund kultur, hvor man vil lade sin dømmekraft påvirke af andre individers digitale sociale score og glemme deres personlige præferencer.
Hvis et af verdens største lande benytter big data som hjælpende element til at føre kontrol over deres befolkning, i en sådan forstand at det vil indskrænke det frie valg og ændre kulturen, så er teknologien blevet genstand for overvågning og personbedømmelse. Ikke i hele verden, men en stor del af den.
Du kan læse meget mere om Kinas Social Credit system her.
Digital personlighed
Lande er fundamentalt forskellige fra hinanden – i alt lige fra kultur til samfundsstruktur. Derfor er det langt fra sandsynligt, at vores lille plet på landkortet går i fodsporene på en af verdens største magter.
Der er dog stadigvæk grund til at være opmærksom på tendensen til øget overvågning og øget forbrug af teknologi, for det betyder rent faktisk meget for os, hvad der sker på den digitale arena.
Forskning viser nemlig, at vi spejler os mere og mere i vores online profiler, hvor online rating som f.eks. likes, swipes og endorsements i stigende grad påvirker, hvad vi selv, og folk omkring os, tænker om os som personer. Det kan hurtigt resultere i et lavt selvværd, hvis vi ikke får ’likes’ eller ’kommentarer’ nok, ligesom mange føler presset for en høj aktivitet på egne profiler for at vise sine følgere, at man lever et indholdsrigt liv.
Digitaliseringen afføder i den forstand et forhøjet stressniveau og en forvrentning om opretholdelse af selvkritik. I forlængelse heraf følger også en øget kontrol, ikke bare fra staten – men også en øget kontrol fra individ til individ. Godt nok danner vi endnu ikke meninger alene på baggrund af big data og teknologisk information, men spørgsmålet er, om advarselslamperne ikke allerede er begyndt at blinke, når vores velvære er så styret af vores digitale profiler som det er?
Tænk, hvis vi mister evnen til at opleve, reflektere og erfare på egen vis – og i sidste ende dømmer folk på baggrund af den score, der er blevet beregnet gennem avanceret dataanalyse.
Den digitale kritiker ved bedst
Digitaliseringen ender nok næppe som dukkefører, der styrer, hvad vi føler, ser og tænker. Det vil den også have svært ved.
Mennesker er komplekse. Heldigvis. Nogle er flittige, nogle er kreative, nogle er modige, og nogle er standhaftige. Nogle er alt dét og meget mere til. Derfor kan vi heller ikke nøjes med at lade big data og resten af de teknologiske hjælpemidler karakterisere os.
Den teknologiske udviklings succes er svær at komme udenom – og det skal vi heller ikke, for den er uvurderlig for vores verden, som vi kender den i dag. Vi skal blot huske den digitale kritik, så vi ikke lader os rive med ind i et univers, hvor teknologien altid ved bedst.
Photo credit: Netflix.