Øget produktivitet, sundhed, engagement og motivation
E-Learning og gamification
Hvilket ord er mest tiltalende, “arbejde” eller “leg”? De fleste vil formentlig vælge “leg” på grund af de positive konnationer til sjov, udforskning og at lystbetinget tidsforbrug.
Herunder vil vi komme med fem forslag til hvordan du kan kombinere arbejde og leg, samt hvorfor du skal udnytte de psykologiske mekanismer i gamification til at motivere og engagere medarbejdere og samarbejdspartnere.
Gamification giver mulighed for at implementere elementer af leg i undervisning, opkvalificering, E-learning, processer og systemer. Ved hjælp af mekanismer fra spil kan du inspirere og motivere medarbejderne til at yde mere, samtidigt med at de har det sjovt.
Gamification er ikke et nyt begreb, men det begynder at få momentum, og det bevæger sig fra tidligere at have være fokuseret på privat brug til i højere grad i fremtiden at være professionelt- og forretningsorienteret.
Her er fem grunde til, hvorfor du skal benytte gamification i jeres undervisning.
1. Generation Y
Generation Y, personer født i 1980’erne og frem til midten af 1990’erne, er nu fast etableret i arbejdsstyrken. Generation Y er vokset op med computere, spil og sociale medier og forventer, at disse værktøjer er til rådighed på arbejdspladsen. Dette vil kun blive mere aktuelt ifm kommende generationer, og det er således afgørende, at organisationer begynder at bejle til tech-kyndige nye medarbejdere. At benytte og inkorporere gamification mekanismer i uddannelse, systemer og processer vil hjælpe til at udnytte de evner og talenter den nye generation af medarbejdere kommer med.
2. Information overload
Fra det øjeblik du vågner er du bombarderet med information fra alle vinkler, og i en lang række forskellige formater og medier. Mediestormen fortsætter på arbejdspladsen da de fleste arbejdsopgaver og -roller indebærer indsamling af information på daglig basis. Inddragelse af gamification i E-learning-løsninger kan hæve engagementet væsentligt og derved sikre at vigtig viden og læring prioriteres af hjernens systemer, så den lagres i hukommelsen.
Hvilket ord er mest tiltalende, “arbejde” eller “leg”?
3. Mindre stress og mere sammenhold
Virksomheder i dagens Danmark er udfordret og der hviler et økonomisk pres på de fleste organisationer, hvilket afspejles i stigende forventninger og krav til medarbejdere. Brug af gamification på arbejdspladsen kan beviseligt lindre stress og fremme en sund konkurrence og kammeratskab blandt medarbejdere. Innovation Lab har iøvrigt, i samarbejde med Adam Bosworth fra Google Health, udviklet en platform der fremmer arbejdsglæde, sundhed og produktivitet.
(Skriv til jarle@ilab.dk for at høre mere, eller hvis du vil benytte platformen til at sænke sygefravær og øge arbejdsglæden.)
4. Selvstændighed
Selvstændighed er en kvalitet som arbejdsgivere beskriver som en nøglekompetence i forhold til fremtidige arbejdsopgaver, hvilket betyder, at medarbejderne skal være i stand til selv at styre sig selv og tage initiativ. Succesfuld (gamificeret) opkvalificering og/eller uddannelse giver kontrollen til medarbejderne, hvilket understøtter og motiverer til udforskning. Gamification handler om at skabe medarbejder-specifikke løsninger, der øger vidensindsamling gennem opdagelse og selvstændighed.
5. Øget ROI på træningsmoduler
Siden gamification gør læring til en sjov og engagerende oplevelse vil medarbejdere/elever rent faktisk have lyst til at deltage. Det øgede engagement, som gamification muliggør, er med til at opbygge viden til færdigheder, da læringen bygger på intern motivation. Vi husker nemlig bedre den viden vi har tilegnet os gennem leg end noget som vi er tvunget til. E-learning moduler kan således med fordel bygge på og/eller indeholde de bedste elementer fra gamification. Således bliver opkvalificeringen indlæring og videndelingen ikke trægt og kedeligt, og noget som bare laves fordi man skal, men i stedet bliver det sjovt at udfordre sig selv på viden og udforske området yderligere.
De gode cases er efterhånden mange, og gamification virker! Når de psykologiske mekansimer bliver benyttet rigtigt så er gamification et yderst effektivt redskab til at engagere og motivere brugere, kunder og medarbejdere.