Vil du have hands-on erfaring med kommunikation? Er du nysgerrig på innovation og den digitale udvikling? Vil du arbejde i en etableret virksomhed med mentaliteten fra startup-kulturen?
Til vores Aarhus-kontor søger vi lige nu en initiativrig kommunikationspraktikant til efteråret 2023, som har mod på spændende udfordringer, relevante opgaver, herlige kollegaer og ambitiøse kunder og samarbejdspartnere. Vores projekter og arbejdsopgaver er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at de omhandler både mennesker, teknologi og forretning.
Vi bruger al vores energi på at hjælpe organisationer med nødvendige transformationer, så de kan forblive relevante og være klar til fremtidens udfordringer og muligheder. Det gør vi gennem udvikling af nye produkter, strategier, teknologi, ledelse eller tilgang til kunder og marked inden for alt fra start-ups til større virksomheder og organisationer. Vores Lab Agents arbejder fra syv Innovation Lab-lokationer rundt om i verden med hovedparten på vores kontor i Aarhus.
Kan du se dig selv i nedenstående, så er du måske vores nye praktikant:
- Du er initiativrig og interesseret i verden omkring dig, både fysisk og online.
- Du er fagligt dygtig og ambitiøs – også i forhold til din egen udvikling.
- Du er god til at tilegne dig viden og kan formidle budskaber, der skaber værdi for modtageren.
- Du interesserer dig for, hvad digitaliseringen fører med sig.
- Du har flair for skriftlig, digital kommunikation – især sociale medier (og har måske kendskab til InDesign og Illustrator).
For os er det ikke vigtigt, at du er specialist i noget af ovenstående – men vi forventer, at du er lærelysten og motiveret for at udvikle dig. Vi vil udfordre dig og gøre vores til, at du bliver endnu mere skarp i din faglighed, og at du får nye perspektiver, den nyeste viden og hands on-færdigheder med fra dit praktikforløb.
Som kommunikationspraktikant kommer du bl.a. til at beskæftige dig med:
- Digital kommunikation og formidling af tekster, budskaber, indhold og kampagner til vores hjemmeside, SoMe-kanaler, nyhedsbrev og invitationer til arrangementer, der skaber værdi for modtageren.
- Idéudvikling, planlægning og eksekvering af arrangementer, webinarer og andre tilbud til vores medlemmer.
- Brugerundersøgelser og analyser af forskellige indsatser på kundeprojekter.
Ovenstående arbejdsområder er ikke en udtømmende liste, da du i høj grad selv vil være med til at forme dit praktikforløb alt efter, hvor dine interesser befinder sig. Det er dog vigtigt, at du har en åben tilgang til at lære nyt, og at du er løsnings- og samarbejdsorienteret. Vi er et klynge-netværk af selvstændige med højt til loftet og luft til dine gode idéer, hvilket betyder, at du nogle gange selv disponerer over dine arbejdsopgaver og din tid, men det betyder også, at du selv er ansvarlig for deadlines og tør gribe usete opgaver undervejs eller tør skabe dine egne.
Hvem er vi?
Innovation Lab er Danmarks første innovationshus. Vi er en rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring. Vi arbejder med de mest innovative danske (og internationale) virksomheder og dem, der gerne vil være det. Vi bringer viden, erfaring og udvikling til vores kunder i form af foredrag, workshops, konceptudvikling og længerevarende projekter, hvor vi udfordrer de gængse tankesæt, som er herskende indenfor den givne sektor eller branche. Vi bryster os af, at vi arbejder horisontalt med både offentlige og private kunder, både med service- og produktudvikling med kunst/kultur, proces og produktion.
Praktisk info
Praktikstillingen er ulønnet og forløber 4-5 måneder fuldtid i efteråret 2023 med start i august. Vi tilrettelægger naturligvis praktikken sammen med dig, så det passer med kravene fra din uddannelse.
Interesseret? Send din ansøgning til mettebentzen@ilab.dk snarest muligt. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Skriv ”Praktik” i emnefeltet.