Feedback som nøgle til udvikling

Feedback = udvikling

Vi ved alle, at hvis vi gerne vil fremad, så kræver det, at vi er villige til at blive udfordret og udvikle os – at vi er villige til at få noget feedback. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nemt. For feedback kan også betyde korrigeringer, nye idéer at forholde sig til og måske kritik af det arbejde, du har brugt så lang tid på. Ting man egentlig helst vil være foruden, for det besværliggør processen. Men vi ved jo godt, at to hoveder tænker bedre end ét. Og at det er “sundt” at blive udfordret – det er nemlig her vi udvikler os! Men hvis vi skal have noget ud af feedbacken og udvikle os, er det yderst vigtigt, at det er god feedback, der er tale om.

Hvad er god feedback?

Du kender måske dette scenarie. Du har brugt den sidste uge på en opgave. Der har været bump på vejen, men nu lykkes det endelig – fedt! Men så kommer din kollega Bo forbi dit skrivebord og sætter spørgsmålstegn ved din opgave. Han synes nemlig, det ville have været meget bedre, hvis du bare liiiige havde gjort det på en lidt anden måde – men uden rigtig at uddybe, hvad han mener med det. Og den kære Bo er nu skyld i, at du fuldstændig har mistet din gejst. Det er nemlig ikke god feedback…

Hvad er god feedback så? Det korte svar er, at det kan være forskelligt. Og jeg ved godt, hvad du tænker nu: “Jamen det er jo bare super, det er forskelligt, hvad folk vil betegne som god feedback…”. Det, jeg mener, er, at vi kan opleve det forskelligt. Og vi kan have brug for forskellige ting i forskellige situationer. Når det er sagt, så er der alligevel nogle fællesnævnere, du kan starte med at gå ud fra:

• Feedbacken skal være konstruktiv
  Nogle ting kan vi bare ikke ændre på. Hvis det skal være konstruktivt, så skal feedbacken omhandle noget, man rent faktisk kan ændre på. Det skal bidrage med noget nyttigt, så modtageren kan udvikle sig.
• Feedbacken skal være specifik
  Du kan heller ikke bare sige, noget er godt eller dårligt. Det skal specificeres, HVAD der er godt og dårligt – ellers ved personen ikke, hvor der skal ske  forbedringer – og hvor personen bare skal fortsætte det gode arbejde.
• Der skal lægges et alternativ på bordet
  Det nytter ikke noget bare at sige, at du ikke ville gøre det på samme måde. Hvad skal man bruge det til? Hvis du har kritik til noget, bliver du også nødt til at komme med et alternativ. Har du ikke en bedre idé selv, så er det jo faktisk lidt svært at kritisere en anden?
• Øv dig i selv at modtage feedback
  Det kan gøre lidt ondt at få feedback, fordi det kan føles som om, man har lavet fejl – og det vil vi mennesker bare helst undgå. Prøv istedet at se på det, som at det faktisk er fedt, når nogen vil bruge deres tid og gerne vil hjælpe dig til et godt resultat. Øv dig i ikke at gå i forsvarsposition, når du får feedback. Og øv dig i at svare på feedbacken –  feedback er nemlig ikke bare en envejskommunikation.

God feedback handler dog ikke kun om korrigeringer, kritik og nye forslag, men også om at give ros og anerkendelse for et godt stykke arbejde. Her hjælper det også, hvis feedbacken er konstruktiv og specifik. Du kan faktisk ikke bruge det til så meget, hvis du bare får at vide, at det er “godt arbejde”. For hvad var det så præcis, der var godt, som du skal tage med til næste gang?

Hvordan kommer du i gang med den gode feedback?

Vi tænker ofte feedback i form fra en kollega til en anden. Det er det også. Men vi kan også bruge og samle feedback på andre områder. Nogle af de områder, du med fordel kan have opmærksomhed på, er feedback til kollegaer, feedback i forbindelse med nye tiltag og feedback i forbindelse med nye idéer. Ligegyldig hvor og hvordan du bruger feedback, så opstår god feedback desværre ikke på magisk vis. Det kræver fokus og øvelse, og nogle af de måder, du kan gøre det på, er:

Feedback til kollegaer – gør feedback til en del af jeres hverdag

Og her mener jeg ikke, at I skal give feedback til hinanden hver dag, hele tiden. Men sæt tid af til det! Aftal på forhånd, hvornår I giver og får feedback – og af hvem. Ellers risikerer I bare, at feedback bliver en pestilens, som hele tiden kommer og prikker jer på skulderen. Ved du i stedet i hvilket tidsrum og hvem, der giver dig feedback, så er det lettere at forholde sig til.

Pixar er et af mine yndlings eksempler, når vi snakker feedback mellem kollegaer. De har et team, som de kalder Braintrust. Braintrust har den funktion, at de skal give konstruktiv feedback. Det fungerer sådan, at Braintrust mødes og gennemgår Pixars film, som er under udvikling. Deres udgangspunkt er, at alle Pixars film er dårlige. Vi er vant til, at vi skal tænke i gode idéer, men her er udgangspunktet det omvendte. Nogle gange kan man være så dybt begravet i sit arbejde, at man ikke kan se skoven for bare træer. Og det er derfor en stor fordel at få et perspektiv fra nogle kollegaer, i dette tilfælde Braintrust-teamet, der analyserer filmen. Fordi der er en kultur, hvor feedback er en del af processen for alle, så er det bare lettere at forholde sig til. Her er det vigtigt at nævne, at sådan et setup kun fungerer, hvis der er høj grad af psykologisk sikkerhed. Er der høj grad af psykologisk sikkerhed, vil det betyde, at det er sikkert at tage en risiko uden at blive set som uvidende, uintelligent eller inkompetent. Det føles sikkert at begå en fejl, stille spørgsmål og komme med nye idéer. Formår du at skabe en kultur, hvor psykologisk sikkerhed er i top – så er du langt i jagten på den gode feedback.

Feedback i forbindelse med nye tiltag – lav tidsrestriktioner på implementeringer

Når man skal sætte nye tiltag i søen, så betyder det ofte forandring og tilvænning. Men vanens magt gør, at det kan være lettere sagt end gjort. Derfor kan det være en god idé at sætte en tidsbegrænsning på. Det kan være en god idé at sige, “vi prøver det her af i to uger, og så vil vi gerne høre jeres feedback”. Så er det bare mere overskueligt. Og I sikrer også, I ikke laver nye tiltag, som ikke rigtig fungerer – det skal feedbacken nok fortælle jer.

Man kan sige, at tiden under corona har været en prøveperiode, og nu er det tid til at samle feedback. Vi er tilbage på arbejdspladsen efter halvandet år med onlinemøder og virtuelle fredagsbarer. Der er helt sikkert en masse nye indtryk i bagagen. Både nogle gode indtryk og nogle dårlige indtryk. Skal du få noget ud af de indtryk, skal du evaluere og samle feedback fra coronaperioden – ellers lærer vi ikke noget af det. Der skal feedback til, hvis I skal finde ud af, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket – ellers finder I ganske enkelt ikke ud af, hvordan den nye hverdag optimalt skal se ud.

Feedback i forbindelse nye idéer – lad feedbacken arbejde for dig og brug pretotypes

Det er ikke kun dine kollegaer, der kan give dig feedback. I kan bruge pretotypes – en hurtig afprøvning af en idé, for at se, om den holder vand i virkeligheden. I modsætning til en prototype, som ofte lægger mange timer og meget teknologi bag, så er en pretotypes en metode, hvor man bruger så få ressourcer som muligt.

Et godt eksempel er, da IBM ville lave en ‘speech-to-text machine’. Inden de gik i gang med at lave den fulde version, prøvede de med en pretotype. De fik folk til at tro, de sad over for en computer, der kunne overføre det, de sagde højt, til ord på computeren. Men i virkeligheden sad der en person i et lokale ude bagved, som hørte hvad de sagde og var hurtig på tasterne. Og selvom det fungerede upåklageligt, så ville forsøgspersonerne ikke købe den. De fik ømme stemmebånd, og mente det ville larme for meget på kontoret. Feedbacken sparede dem altså en masse ressourcer – både når det kommer til tid og penge. Funktionen findes i dag, men af de samme grunde som IBM fandt, så er det stadig en funktion, man ikke bruger i så mange arbejdsmæssige sammenhænge.

Feedback indeholder mange facetter. Også flere og mere, end jeg har nævnt i denne omgang. Men det afgørende er, at du har fokus på feedback. Feedback er nemlig en guldmine – hvis den altså bliver givet og brugt hensigtsmæssigt.

Vil du høre mere om emnet feedback, eller vil du gerne gentænke eller optimere din tilgang til feedback, så tøv ikke med at kontakte mig, så vi kan tage en uforpligtende snak.