Fejl kan være pinefulde. Samtidig kan de være nøglen til at åbne op for store potentialer. Men det kræver det rette mindset - har du det?
Uden fejl går du glip af det geniale
I stedet for at se fejl som en modsætning til succes, skal du se dem som et værktøj til succes. Et redskab, der hjælper dig med at guide og til at lære, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Du får, hvad du måler. Hvis du dyrker det forudsigelige og det kendte, så er det også det, du får. Du laver dermed med høj sandsynlighed ikke så mange fejl. Det kan i sig selv være meget godt og effektivt lige her og nu. Men du risikerer at gå glip af de løsninger, som er tænkt ud af boksen og måske geniale. Ved kun at tænke optimering af fejl, skaber du også en kultur, hvor færre fejl ses som ingrediensen til succes. Så får du en kultur, hvor det velkendte vil sejre, fordi det er dét, du ved, der har fungeret før i tiden. Men vil du gerne være innovativ og skabe en forretning, der også er med på beatet i fremtiden, så skal du ud af din komfortzone og turde satse – turde lave fejl.
The fact is that failure is an unavoidable consequence of business, and a natural part of the process to deliver better products and service
Juan Carlos Velten, Innovation Lab San Francisco og underviser i The Science of Failure på Stanford University.
Jeg vil heller ikke fejle – men det er vejen frem
En fejl er en handling, der forårsager uønskede konsekvenser. Derfor giver det også god mening, at det er noget, du forsøger at undgå i en arbejdssituation. Vi kender alle følelsen… Du ved godt, det ikke var en smart idé. Du ved godt, at det måske ikke var vejen til de bedste resultater. Du ved godt, at det sikkert kunne løses bedre på en anden måde. Du ved godt, det var en fejl. Men i stedet for at erkende, at det var en fejl, så holder du fast og forsøger at rette op, så godt du nu kan. Forklaringen er helt naturlig. Vi mennesker har stærkere negative følelser over for tab, end vi har positive følelser over for vinding. Derfor undgår vi helst tab og fejl. Det er sådan, vores hjerner er indrettet. Det er aldrig rart at begå fejl. På en arbejdsplads kan fejl koste tid og penge. Derfor opstår der også ofte en nulfejlskultur på arbejdspladsen. Fordi du gerne vil gøre dit arbejde så godt som muligt. Fordi du frygter, hvad kollegerne og chefen tænker om dig. Fordi du ikke vil virke inkompetent eller uvidende. Og løsningen er egentlig nem. Lad være med at stille spørgsmål. Lad være med at vise svaghed. Hold dine ideer for dig selv – du skulle jo nødigt sige noget, der virker dumt. Men det er ikke særlig effektivt.
Det er lettere sagt end gjort at skabe en kultur, hvor det føles sikkert at begå fejl og tage en risiko. Vi har brug for plads til at fejle – men vi er bygget til at undgå det. Når vi føler os truet på arbejdspladsen – og vores nye idé til marketingafdelingen eller til chefgruppen bliver afvist – vil vi helt naturligt gå over til fight-or-flight-mode. Ofte flygter vi. Hvis der er brand i bygningen, er det en hensigtsmæssig reaktion. Når det kommer til den strategiske og kreative tænkning, der er behov for i nutidens virksomheder, er det knap så hensigtsmæssigt. Hvis vi vælger at flygte, når det hele bliver lidt farligt, forhindrer det hjernen i at producere de innovative løsninger, der er brug for. Det er i de angstprovokerende situationer, vi er innovative. Det er her, vi lærer. Det er her, vi udvikler os. Vil du være innovativ og produktiv, så er det på tide at hylde fejl og lave endnu flere af dem! Du skal fejle, og du skal gøre det med manér. En teamkultur med plads til fejl, er nemlig vejen til effektivitet og succes – spørg bare Google!
Spørger du Google, er fejl og særligt psykologisk sikkerhed den vigtigste faktor, hvis dine medarbejdere skal performe og trives
Som mange andre ville Google gerne finde ud af, hvordan man skaber de bedste teams. Google brugte derfor en masser ressoucer – 2 år og en masse økonomiske midler – på at finde mønstre i, hvad der gjorde sig gældende i de teams, der performede bedst. De kaldte det Projekt Aristoteles. Hos tech-giganten benyttede de deres kompetencer og dykkede ned i al deres data. De ville se, om de kunne finde et mønster, nogle fællestræk. Skal teammedlemmerne have samme interesser? Skal de være motiveret af det samme? Skal de have de samme hobbier? Skal de have samme uddannelsesbaggrund? – spørger man Google, så nej. De fandt intet mønster i, hvilke faktorer, der gjorde sig gældende. De fandt derimod ud af, at nøglen lå i gruppenormer. Nøglen lå i team-kulturen. De rigtige normer kan være med til at løfte teamet og den kollektive intelligens. De fandt, at psykologisk sikkerhed er den vigtigste faktor til succes og effektive teams. I et team med høj psykologisk sikkerhed, kan du tro på, at det er sikkert at tage en risiko uden at blive set som uvidende, uintelligent eller inkompetent. Det føles sikkert at begå en fejl, stille spørgsmål og komme med nye ideer. Formår du at skabe en kultur, hvor psykologisk sikkerhed er i top – så er du langt i jagten på bedre resultater og tilfredse medarbejdere.
Hvordan gør man så, hvis man vil skabe et psykologisk sikkert miljø med plads til at fejle?
Det handler ikke kun om at fejle, men om at lave de rigtige fejl. Det handler om at lave smarte fejl. Det handler om at lære af dem. Ellers bliver fejl netop dumme og spild af tid. Hvis du gerne vil skabe et miljø med psykologisk sikkerhed på din arbejdsplads, et miljø, hvor der er plads til fejl og skæve ideer, så har jeg nedenfor listet nogle områder, du kan rette fokus mod:
- Fokusér på feedback og på, at den bliver givet hensigtsmæssigt. Feedback er et nøgleord, når vi snakker læring. En god kultur omkring feedback, og forståelse for, at det er en nødvendighed for at skabe udvikling, er helt essentiel for, at man tør bevæge sig på usikker grund og skabe nye løsninger. Feedbacken kan både komme fra kollegaer, men også fra kunderne. Kundens feedback kan bruges til at udvikle på dine produkter undervejs. Der kan stadig opstå fejl, men bruges feedback rigtigt, kan det reducere risikoen ved at prøve nye ting af – samtidig med, at løsningerne bliver endnu bedre.
- Vis sårbarhed. Start selv med at åbne op omkring, hvor det halter for dig, og hvor du har brug for hjælp. Det er, når du selv åbner op, at andre bliver trygge ved dig og tør gøre det samme. Venter du altid på, at andre skal være de første, kan du indimellem vente længe…
- Fejr dine fejl. Det er lidt en kliche, men ikke desto mindre sandt – og vigtigt. Fejl er ikke altid lig med fiasko. Ved at tillægge dem værdi, vil opfattelsen af fejl også ændre sig.
- Vær nysgerrig. Nysgerrighed og de rigtige spørgsmål er med til at få andre til at føle sig sikre og åbne op. Det gør også folk mere trygge i forhold til, at en fejl ikke er lig med skæve blik fra alle retninger.
- Vær gennemsigtig i forhold til fejl. Vi laver alle fejl. Nogle gange hjælper det at se, at andre også er mennesker og ikke altid perfekte. Desuden kan bedre gennemsigtighed være med til at sikre, at I ikke laver den samme fejl to gange.
Laura Delizonna, som er psykolog og samarbejdspartner hos Innovation Lab, underviser på Stanford University og har arbejdet med at skabe god kultur i virksomheder som Facebook, LinkedIn og Disney. Hun skriver i Harvard Business Review, at de teams, der performer bedst, er de teams, der har høj psykologisk sikkerhed – de teams, der tør lave fejl. Hun påpeger også, at ovenstående punkter såsom sårbarhed, nysgerrighed og feedback er måder til at skabe høj psykologisk sikkerhed. Vores erfaring viser, at et miljø med psykologisk sikkerhed og plads til fejl er yderst vigtigt, hvis man vil skabe bedre arbejdsglæde og mere produktive og innovative løsninger. Men vores erfaringer viser også, at det er en process, der tager tid. Så tag en dyb indånding og vær tålmodig. Vær klog når du laver fejl – lær af dem.
Synes du, at fejl-kultur er et emne, du bør gentænke eller optimere, så tøv ikke med at kontakte mig.