“Vi tager dig fra at tænke industrielt til at handle digitalt” - sådan lyder én af vores bylines her i Innovation Lab. Sammen med “Stay relevant” udgør den essensen...
Når selv de mest struktur-elskende danske mastodonter begynder at snakke om digitalisering, disruption og Daimler. Når velmente, veludførte, digitale “grand plan strategies” fejler i praksis og ender i et ringbind på en støvfyldt hylde i kopi-rummet. Når hovedet holdes højt i luften på vejen mod en ny kultur, men fødderne ikke samtidig forbliver på jorden. Så ved vi godt, at tanken alene ikke rækker – der mangler nemlig praktiske redskaber, platforme og dashboards til at støtte op om virksomhedens digitale retning. Med andre ord: alt for mange virksomheder glemmer at erstatte tanke med handling i vejen mod den nye (digitale) verden.
Det betyder ikke, at der ikke er handling, for det er der – i form af daglig drift. Det er bare stadig handling, der har sine rødder i et industrielt paradigme. Selvom de fleste virksomheder hellere vil sætte tusinder af kroner af på at sende hele ledergruppen på eksponentialkursus end at indrømme, at de handlinger, der er foretaget for at eksempelvis komme digitaliseringen i møde, er traditionelt – industrielt – udtænkt. Det er måske store must-win battles, hvor man burde have forsøgt sig frem med prøvehandlinger og pretotypes. Lanceringsløsninger, hvor man burde have taget sig tid til at forstå sit problem i stedet. Eller åbninger af nye digitale afdelinger i sin matrix-organisation i stedet for at få alle til at arbejde i mere agile – og mere naturligt digitale – teamstrukturer
Konsekvensen har vi set mange gange. Stædigheden, det manglende incitament til hverdagsinnovation og fraværet af praktiske redskaber ender i irrelevans. Og – i sidste ende – fallit. Frem kommer frække, smidige og passionerede startups og kannibaliserer den forretning, der engang var den etableredes levebrød. Mastodonten må vige. Alt sammen, fordi man ikke nåede at bevæge sig fra at tænke industrielt til at handle digitalt.
De fleste virksomheder vil hellere sætte tusinder af kroner af på at sende hele ledergruppen på eksponentialkursus end at indrømme, at de handlinger, der er foretaget for at eksempelvis komme digitaliseringen i møde, er traditionelt - industrielt - udtænkt.
Vi har lavet digitale strategier til alle organisationstyper fra uddannelsesinstitutioner, kommuner, regeringer og store, private biotech-virksomheder, til NGO’er og fintech startups. Vi har udviklet et talentprogram, som understøtter de mest nysgerrige, passionerede og ambitiøse talenter i Deloitte og fordrer digital tænkning. Vi har set en af de største banker i Norge huse og udvikle en 100M USD startup. Vi har oplevet Københavns kommune opsamle, kvalificere og udvælge de mest relevante digitale projekter i praksis – uden om de økonomiske rammer, der tynger en offentlig organisation. Vi har endda gjort det selv, da vi i 2012 bevægede os fra at være en traditionel organisation af medarbejdere og ejerleder til en utraditionel organisme, hvor alle er ejerledende entreprenører. Fælles for alle projekter er, at de endeløse interview-sessioner, vandfaldsmodeller og generiske vision-mission statements er byttet ud med et fokus på handling og etableringen af en kultur, som understøtter samarbejde og tiltrækning af (ofte uforudsete) talenter.
Det er dén viden, der afføder vores berettigelse. Efter næsten 20 års erfaring med at designe – og eksekvere – digitale strategier, har vi efterhånden bygget en portefølje af formater med lige dele plads til innovation og struktur. Formater, som bytter mekaniske strukturer ud med organiske kulturer. Formater, som ikke behøver et digitaliseringsafsnit i den afsluttende rapport. Formater, som slet ikke afslutter med en rapport, men som altid slutter med en række understøttede handlinger. Hvis en strategi kræver en ligeså stor implementering efterfølgende, skal man forlange pengene tilbage – så kommer den nemlig aldrig til at rykke. Investér heller i nye redskaber, ny retning og en masse kulturunderstøttende aktivitet, der kan hjælpe alle på vej til at tænke, og handle, selv.