Kina er meget mere end billige kopivarer - det er også et af verdens mest innovative steder. Så scoot over, Silicon Valley. There’s a new sheriff in town!
Mange tech-øjne har for længst fået øjnene op for Kina, når de skal finde inspiration til, hvad fremtiden kommer til at byde på. Hvor Silicon Valley tidligere var på alles læber, har stigende leveomkostninger og konkurrenceudfordringer sat en dæmper på startup-kulturen i den californiske innovationshovedstad, der efterhånden må se sig overhalet af Østens innovative hotspots.
Især verdens største megaby, Pearl River Delta, er værd at kigge efter, når du skal have inspiration til næste skridt og indblik i fremtidens muligheder. Regionen er, især grundet hovedstaden Shenzhen, kendt for at være Kinas centrum for high-tech, softwareudvikling og R&D. Og som hjem for tech-giganter som Alibaba, WeChat, Huawei og Tencent er regionens position som teknologisk og innovativt centrum i dén grad slået fast.
Men hvorfor brager Kina og især Pearl River Delta igennem innovationsmuren meget hurtigere, end vi er vant til i Vesten? Det er ikke, som man måske kunne ledes til at tro, grundet et flyt væk fra kopivare-mentaliteten – men snarere på grund af den. Hvor vi i Vesten forsøger at komme på et helt nyt produkt eller koncept, som ingen har tænkt på før, så vi kan blive markedsleder inden for en nyopstået niche, forsøger man i Kina i stedet at innovere ved at tage et produkt, der allerede findes og så forfine det, så det bliver endnu bedre. Det er denne “åbne designkultur”, som har lagt til grund for den kinesiske kulturs legitimation af sit kopi-imperium. Og det er ligeledes denne, som i dag ligger til grund for den teknologiske udvikling, fordi også denne stammer fra idéen om, at åbenhed, hurtighed samt videns- og ressourcedeling giver de mest optimale forhold for succes. I Kina spilder man ikke tiden på at tale om dit og mit, men udvikler i stedet i høj grad på baggrund af disse Open Source-principper. Det betyder, at udviklingen går hurtigere, fordi du springer over processen med kontrakter, copyrights og non-disclosure agreements, og i stedet låner lidt hist og her for i sidste ende at udvikle endnu bedre, hurtigere og mere innovative produkter. Og fordi det er så forankret en del af kulturen, er der ingen sure miner, når andre videreudvikler dit produkt uden at kreditere dig.
Så selvom Kinas politiske metoder kan diskuteres, kan vi altså ikke fornægte det faktum, at vi skal kigge mod øst for at få et indblik i de næste store stjerner på tech-scenen. Men hvad skal du helt konkret kigge efter, når du tager til Kina for at finde fremtiden? Her får du tre bud på de vigtigste områder:
1. Sundhedsteknologi
Som verdens størst befolkede land, undrer det ikke, at Kina investerer stort i deres befolknings helbred, hvor de især er stærke i forskning og udvikling af sundheds- og neuroteknologi. Selvom (eller måske netop fordi) Kinas offentlige sundhedstilbud halter gevaldigt grundet dårlig distrubution af ressourcer og manglende kvalitet, er der fuld gang i udviklingen af sundhedstilbud både hos etablerede teknologispillere og hos nye start-ups. Her kan – og skal – der uden tvivl rejses kritik og stilles spørgsmålstegn ved etikken i udviklingen, når eksempelvis den kinesiske videnskabsmand, He Jiankui, sætter genmodificerede børn i verden, og når regeringen – måske – bruger DNA-teknologi til at udspionere deres egen befolkning. Men derfor er teknologien stadig interessant omend skræmmende.
Men det er ikke nødvendigvis kun skræmmescenarier, der udvikles i Kina. De går også forrest inden for DNA-forskning, hvor de, udover genmodificerede babyer, arbejder med at kurere kræft og HIV ved hjælp af genmanipulerede stamceller. Desuden forsøger forskellige virksomheder hele tiden at gøre den enkelte borgers lægebesøg mere effektivt. Eksempelvis udviklede WeChat-grundlæggeren, Tencent, allerede i 2014 WeChat Intelligent Healthcare, hvor det blev muligt for kineserne at skippe de mange timers kø hos det lokale hospital og i stedet klare konsultation, medicinbestilling og betaling digitalt. Tilbuddet er løbende blevet udviklet, og Tencents seneste skud på sundhedsstammen er deres “Intelligent Health Terminal”, der stilles op på arbejdspladser og fungerer som en sundhedsautomat, hvor du kan trække en række selvtest-produkter som urinprøver, graviditets- og ægløsningstests samt genetiktest og købe sundhedsplejeprodukter som kondomer og hygiejnebind. Koblet med deres “Health Mirror”, hvor du får analyseret dine basale sundhedsrelaterede data såsom iltmætning i blodet, muskelmasse og stoftskifte, kan du spare tid ved at klare helbredstjekket i kaffepausen på jobbet. Måske knap så privat – men ikke desto mindre hurtigt og nemt!
Skal du alligevel forbi en læge, kan du måske nøjes med at gå forbi en af Ping Ans “One-Minute-Clinics”, hvor en “AI Doctor” matcher symptomer og medicinalhistorik for at diagnosticere dig – dog stadig med godkendelse og anbefalinger fra en “rigtig” læge, så teknologien står stadig ikke helt alene. Klinikken har over 100 forskellige slags medicin på lager, så du kan modtage den behandling, du behøver, så snart du har fået diagnosen.
Det er ikke kun inden for nemmere og mere intelligente læge- og hospitalsbesøg, at Kina opruster. De forsøger også at styrke befolkningens mentale sundhed – og med god grund. Næsten 90 % af kinesiske borgere med psykiske sygdomme har aldrig søgt professionel hjælp blandt andet grundet kulturel stigma og landets (tidligere nævnte) manglende kvalitet inden for offentlige sundhedstilbud. Det giver mulighed for sundhedsinnovatorer, som blandt andet har gjort Kina førende inden for brugen af VR i diagnosticeringen af psykiske sygdomme, online psykologiske vurderinger og ikke mindst brug af AI-teknologi til at måle og forbedre børns koncentration i skolen.
Teknologierne er bestemt interessante, men spørgsmålet om, hvorvidt alle disse udviklinger leder til et sundshedsdystopia eller et system, der er til for befolkningens bedste, vil jeg lade være op til diskussion.
2. Robotteknologi
Robotteknologi og ikke mindst implementeringen af robotter i den kinesiske dagligdag er endnu et område, hvor Kina kører med ekstrem høj fart – og her bliver investeret stort. Som en del af den kinesiske regerings plan, “Made in China 2025”, der skal gøre landet til en selvforsynende high-tech supermagt, steg landets investering i Smart Manufacturing med 46 % bare i 2018. De kinesiske borgere er allerede vant til at interagere med robotter i dagligdagen i langt højere grad, end de fleste af os i Vesten er det. Og med implementeringen i dagligdagen følger en større naturlighed og velvillig for robot-integration – og dermed større incitament for udvikling. Grundet denne interne efterspørgsel gror markedet for kinesiske robotter lynhurtigt, både når det gælder robotteknologi i serviceindustrien, i husholdningen og i specialsektorer, hvor der eksempelvis bruges katastrofe- og redningsrobotter, droner og undervandsfartøjer. Det betyder også, at du næsten skal gøre dig umage, hvis ikke du vil støde på robotter, når du besøger landet. De er så integrereret en del af hverdagen, at du kan møde dem som tjenere på din lokale hotpot-restaurant, som din private butler derhjemme, i klasseværelset, hvor de lærer børn at kode, eller når de leverer din frokost til dig på kontoret. Eller du kan tage til robot-olympiade og se dem spille fodbold, klatre og danse mod andre robotter.
3. Retail
Til sidst vil jeg fremhæve den kinesiske retail-sektor, som i højere og højere grad integreres med ny teknologi for at dække forbrugernes behov for oplevelse og convenience. Kina er efterhånden blevet verdens største ecommerce-marked især grundet storspilleren, Alibaba, som står for over 50 % af den kinesiske e-handel. Dertil kan lægges kinesernes adoption af digitale købsløsninger, hvor shopping gennem det sociale medie WeChat driver en enorm del af salget. At Kina opgraderer på retail-feltet er ikke nyt, og min kollega, Jarle, har tidligere skrevet om deres innovative butikskoncepter – men med den hurtige udvikling synes jeg alligevel, det er på tide med et gensyn med de store kinesiske retail-trends.
I udviklingen af retail-sektoren har især Alibabas vision om “New Retail” været slået stort op. Her sigter de mod at lukke hullet mellem online og offline retail ved gennem fysiske butikker, data, online processer og logistik at gøre det muligt for forbrugerne at shoppe på lige den måde, der passer dem. Alibaba fører blandt andet strategien ud i livet hos deres egen supermarkedskæde Freshippo (tidligere Hema), hvor de blander den taktile og den digitale oplevelse sammen. Shopper du hos Freshippos fysiske butik, kan du således både scanne produkter for mere information om alt lige fra produktets transporthistorik til opskriftsidéer og betale via enten appen Alipay eller sågar gennem ansigtsgenkendelse. Men det hele er ikke bare digitalt. Freshippo giver dig også mulighed for en ekstraordinær shoppeoplevelse ved at lade dig bestille frisk (ja, faktisk endnu levende på tidspunktet for ordren) fisk og skaldyr, som tilberedes til dig på stedet – lige på den måde, du ønsker. I deres butik i Shanghai bliver din mad endda serveret af små robotter i deres app-drevne restaurant. Shopper du hos Freshippo hjemmefra sørger butikkens medarbejdere for, at du har dine varer hurtigst muligt – faktisk garanteres du levering inden for 30 minutter efter, du placerede ordren, hvis du bor inden for en radius af 3 km fra butikken.
Alibaba har en finger med i spillet i rigtig mange af Kinas nye retailkoncepter, og udover Freshippo har de blandt andet arbejdet med integration af smart-automater blandt andet på dametoiletter i storcentre. Her kan kvinder via et “Magic Mirror” virtuelt afprøve forskelligt makeup, tage billeder, og – hvis de kan lide, hvad de ser – købe de afprøvede produkter med det samme i den tilknyttede automat eller ved at scanne en QR-kode.
Jeg kan ikke nævne “New Retail” uden også at nævne de ubemandede, automatiserede butikker. Selvom Amazon var først med konceptet, så er Kina efterhånden blevet centrum for udbredelsen af trenden. Således tilbyder den kinesiske elektronikforhandler Suning eksempelvis “self-serving smart stores”, hvor en række forskellige teknologier indsamler data om din færden i butikken til at måle hvornår, hvilke og hvor mange produkter, du tager ned fra hylderne, og via smart-skærme i butikken viser de dig blandt andet information på det produkt, du står med i hånden. Suning afslørede desuden på Consumer Electronics Show 2019, at fremtiden hos dem byder på Magic Runway, en AR-baseret virtuel modeoplevelse, samt Biu Robot, en AI-shoppingrobot, der bevæger sig rundt i butikken og lader kunderne købe “dens” produkter ved blot at scanne produktets QR-kode direkte på robotten. Så Suning er bestemt et brand to watch! Et andet kinesisk automatiseret butikskoncept er BingoBox, som var først på markedet og nu findes på over 300 lokationer i Kina. Udover at være ubemandet, gør BingoBox sig bemærket ved også at være mobil, således at butikken kan flyttes rundt og placeres, hvor man ønsker.
Oplev det selv
Det var et lille udpluk af, hvad den kinesiske innovationsverden har at byde på. Og hvad end du interesserer dig for sundhedsteknologi, robotter, retail eller noget helt fjerde – og hvad end du er enig i Kinas metoder eller ej – er én ting sikkert: Du kan læse nok så mange blogposts som dette om Kinas nyeste innovationsskrig, men intet slår at opleve det selv. Især med tanke om, at det ikke er alle produkter og innovationer, der med lige hurtig fart når Vesten fra det forholdsvist lukkede land.
Hos Innovation Lab er vi eksperter i skræddersyede inspirationsture og har kontakter over hele verden – også i Kina – som vi bruger til at skabe en unik oplevelse for de besøgende, hvor vi kommer ned under overfladen. Er du interesseret i at høre mere og få sparring til din næste inspirationstur, er du altid velkommen til at kontakte mig.