Hackathon er uden tvivl den mest handlingsorienterede, udbytterige og involverende innovationsproces, vi kender.
Kan 60 ingeniører på 48 timer opnå resultater svarende til 2 års arbejde? Kan 30 Shipping-folk + 30 eksterne innovatører disrupte shippingbranchen på 2 dage? Kan 40 iværksættere udvikle “Den Digitale Mælkemand” på 12 timer? Svaret er ja!
Innovation Lab har faciliteret hundredevis af innovationsforløb – heriblandt flere Hackathon. Vi vil gerne dele vores seneste erfaringer med det meget hypede format fra samarbejder med blandt andre Siemens, Maersk, Arla og KK Wind Solutions.
Hackathon: fra idé til prototype på 48 timer…
Et “Hackathon” er et all-in-one innovationsforløb, der bevæger sig fra formulering af udfordring til idégenerering og endelig udvælgelse, prototyping og pitch af idéerne. Konceptet er sammensat af ordene “hack” – det at skille et givent produkt, en service, eller en forretningsmodel ad og samle det på en ny måde, så det opfylder ens egne behov – og “marathon” – et hårdt og intensivt forløb.
Hackathons er ofte 40 til hundredevis af deltagere, som konkurrerer mod hinanden.
Til forskel fra de fleste idéudviklingsforløb har Hackathons ofte større fokus på den fysiske udformning og fremvisning af idéer og produkter – og så er der den helt store forskel, at man ved et Hackathon lader andre “hacke” sine udfordringer. Det er en oplagt måde at involvere brugere, kunder, medarbejdere m.fl. i fremtidig og eksisterende produkt- og serviceudvikling.
At samle en flok fantastiske mennesker og lade dem udvikle- og bygge idéer i 2 døgn er ikke raketvidenskab – men hvad der kommer før og efter et Hackathon er helt essentielt, for at få succes med formatet. Ikke to Hackathons er ens, og med erfaringen kommer evnen til at formulere de rigtige udfordringer, tiltrække de rigtige deltagere samt sikre, at resultaterne fra Hackathonet bæres videre i organisationen.
Et stand-alone Hackathon er godt – men husk den vigtige follow-up.
Opsamling skal gerne have blik for det fremadrettede. Hvordan kan vi anvende resultatet? Hvad fik vi ud af formatet? Hvordan kan man evt lægge resultaterne i vej til fremadrettet at bruge innovationsformater som hackathons som et inddragende redskab til (konkret og hurtig) udvikling. Hvordan kan processen frem mod evt næste hackathon være – hvordan bruger vi sourcing af problemstilling til et hackathon som et aktiv?
Uanset om I har brug for hjælp til enkelte dele i planlægningen, til udvikling af cases/udfordringer eller gerne vil bruge gennemtestede skabeloner. Ellers hvis I ønsker inspirerende oplæg, facilitering og follow up med deltagende teams, så har vi erfaring og ressourcer som vi hjertens gerne byder ind med, så I får mest mulig ud af dette fantastiske innovationsformat.
Læs eventuelt også vores indlæg om hvor, hvornår, hvem og hvordan I får succes med hackathons.
Hvis du har spørgsmål til dit hackathon, er du velkommen til at ringe og spørge vores hackathon ekspert Jarle Fink Kondrup på 22772808.