Et hackathon giver dig konkrete fremtidsorienterede resultater på kort tid. Men det er ikke en schweizerkniv. Find ud af om det er relevant, og hvordan det bliver en succes.
Vi har i de sidste to årtier planlagt, koordineret og faciliteret flere hundrede hackathons og innovationsprocesser. Vi har leveret alt fra fremtids-udforskende hackathons for danske styrelser, over produktfokuserede hackathons for internationale giganter og ambitiøse danske virksomheder, til branding og marketing relevante hackathons for kommuner og netværksgrupper samt hackathons med SMV’er i forhold til at udnytte det store potentiale, der ligger i afholdelsen af energifyldte og komprimerede udviklingsdage. Men vi er langt fra de eneste der udnytter det store potentiale der ligger i hackathons.
Nu om dage kan man næsten ikke åbne sin indbakke, scrolle i sociale medier eller læse nyheder uden at støde på hackathon events og beskrivelser af hvordan virksomheder benytter det i deres udvikling. Det er blevet en de-facto innovationstilgang. En tilgang som vi hos Innovation Lab byder hjertelig velkommen, da hackathons er gode på flere niveauer. De skaber bedre produkter, de giver mulighed for at løfte nytænkningen i organisationer, de ændrer deltagernes mind-set til at tænke mere agilt og så skaber de øget samarbejde i værdikæder og i diverse gruppesammensætninger.
Hackathon som værdiskaber for jer
Det er jo win-win-win. Men er det noget for jer? Vil et hackathon give værdi til jeres projekt og jeres agenda? Herunder har vi forsøgt at give lidt af vores hackathonerfaring samt nogle af vores gode råd videre. Vi har naturligvis flere guldkorn, men da vi også har respekt for din tid, så håber vi nedenstående korte liste er nok til at du kommer nærmere et svar.
- Du vil have resultater på kort tid (1-3 dage)
- Du er ok med at afgive kontrol for en kort stund for at frigive det kreative potentiale
- Du ønsker at blive set som en innovativ virksomhed
- Du ønsker at inspirere og engagere de ansatte
- Du ønsker at involvere flere personer, interne såvel som eksterne, i udviklingen
- Du ønsker at skabe et nyt mind-set i organisationen
- Du mangler tid i den daglige drift til at innovere og nyskabe
- Udvikling af nye fysiske produkter, services og processer
- Udvikling af ny software og kode
- Udvikling af løsninger der bygger på en ny anvendelse af data, intern og ekstern.
- Udvikling af nye forretningsområder eller nye forretningsmodeller
Hvem skal med til et hackathon
De ansatte skal med for at opleve energien og passionen(ofte også deres egen) der opstår under et hackathon. Ofte rådgiver vi til at invitere kunder, samarbejdspartnere og andre stakeholders, da det giver værdi til processen med eksterne perspektiver og fordi de kan belyse relevante muligheder i markedet.
Vi opfordrer også til at invitere unge talenter med i et hackathon, da de kommer med energi, ny viden og ikke mindst fordi de kan stille spørgsmål til en organisations gamle vaner og rutiner.
Nogle gange skal der inviteres eksperter eller personer med niche viden, og der trækker vi på vores store netværk fra hele verden. Med inspiration og viden om fremtiden sørger du for at alle hackathondeltagerne har en opdateret og optimal vidensmængde, at bygge deres løsninger på.
Innovation Labs hackathon erfaring og netværk skal selvfølgelig komme dig til gode. Såfremt du ønsker det, så tilbyder vi at aktivere vores store netværk indenfor entreprenante og idérige individer fra universiteter, startup miljøet såvel som fra de største danske virksomheder til at rekruttere relevante ekstra personer for at skabe diversitet og innovationshøjde.
Hvordan sikrer man at hackathon er en succes
Det er vigtigt at man fra starten af sætter barren højt, da start niveauet bestemmer alt fra tiltrækning og interesse for deltagelse, engagement og energi på dagen samt relevans og innovationshøjde i løsningerne.
Det er vigtigt at få etableret en god “hook”, som kan gå igen i al materiale og overbevise deltagerne om, at de er i de bedste hænder og bruger deres tid fornuftigt og i en ordentlig sags tjeneste. Det overordnede formål, de menneskelige muligheder ved at deltage(viden, erfaring, socialisering, karriere osv), lokationen, den grafisk identitet og kommunikationen generelt skal være nøje tilrettelagt og tilpasset målgruppen. Det virker måske overkill at tænke så meget i fængende former, men hackathons er ikke bedre end det menneskelige engagement, man kan tiltrække. Her må man selv lægge stilen an – så skal deltagerne nok følge. Målet må ikke sættes for lavt.
Inspiration og viden udefra er ligeledes en vigtig ingrediens, da de giver nye perspektiver og øger innovationshøjden og mulighedsrummet væsentligt. Det skaber desuden et fælles fundament af viden, som er vigtigt for gruppernes arbejde under et hackathon, da referencer til fælles viden skaber sammenhold, fremgang og et grundlag for at fremsætte ny viden og indsigter.
Hvis man inviterer nogle grafiske ressourcer med til hackathon, som f.eks illustratorer eller koncept designere så kan de hurtigt skitse løsninger så alle gruppemedlemmer deler det samme billede af løsningen. En anden fordel er at deltagerne ikke selv skal bruge tid og opmærksomhed på at skitsere, men kan bruge alt deres kognitive kapacitet på at være idérige, produktive og medskabende.
Vi har desuden god erfaring med at indtænke nogle hands-on oplevelser, for eksempel med fremtidens teknologier. Foruden at give deltagerne noget socialt grupperne imellem, og lidt adspredelse i en yderst produktiv dag, så giver det en fantastisk øjenåbner at kunne røre ved fremtiden fremfor kun at høre om den. Det giver deltagerne yderligere perspektiver og tanker til nye brugsscenarier. Tjek eventuelt vores Demolab, hvis du tænker en fysisk hands-on oplevelse af fremtidens teknologier er interessant for jeres hackathon.
Planlægningen af, og processen op til, selve hackathon dagen skal være struktureret. Der er delafleveringer og deadlines som ved alle gode projekter. Her arbejder vi ud fra gennemtestede modeller og metoder da vi ved et hackathons succes delvist afhænger af grundig forberedelse. Projektejer og teamet bag skal have ro i maven og deltagerne skal have frie rammer til at hacke i. Det kræver, at der er 110%styr på det praktiske, men at der også findes erfaring og planer til at håndtere det uforudsete der kan/vil opstå i afviklingen af hackathon.
Det skal være sjovt. Både for deltagerne, men også for dig der skal arrangere og planlægge. Deltagerne elsker at blive involveret i en spændende dag samt mulighed for at komme med input. Ledelsen elsker at der kommer mere fokus på fremtiden samt at skabe løsninger fremfor bare at snakke. Hackathon er således et yderst taknemmeligt format.
Et hackathon er ikke en schweizerkniv
Sidst skal det dog nævnes at et hackathon ikke kan alt, og det måske ikke altid er det bedste format. Vi har arbejdet med virksomhedsudvikling og fremtidens muligheder siden 2001.
Hvis du ønsker at finde ud af om et hackathon er det rigtige i jeres situation, eller bare vil høre hvilke andre muligheder der findes, der kan give værdi for jer. Så ring eller skriv endelig til partner og senior innovationskonsulent Jarle Fink Kondrup på 22772808 / jarle@ilab.dk. Det er ganske uforpligtende.
Hvis det er relevant for dig med nytænkning af produkter og services, men du ønsker et mindre omfangrigt format, se eventuelt Innovation Labs Pretotyping workshop, eller hvis det er udforskning og udfordring af din forretningsmodel, der er mest interessant, se vores Cannibal innovationsspil. Hvis du helst vil læne dig tilbage og slappe af kan du enten lukke øjnene eller drage fordel af vores innovation- og trend radar