Er du nysgerrig på innovation og digitalisering? Drømmer du et indblik i en unik startup-kultur? Har du mod på at tage ansvar for egne kommunikationsprojekter? Så læs med her!
Til kommende og igangværende projekter søger vi to praktikanter, som har lyst til at arbejde tæt sammen med vores rådgivere og konsulenter under mottoet: “great projects, great places, great people”. Så hvis du ønsker spændende udfordringer, relevante opgaver, herlige kollegaer og ambitiøse kunder og samarbejdspartnere, så er Innovation Lab stedet. Projekter og arbejdsopgaver er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at de omhandler både mennesker, teknologi og forretning.
Kan du se dig selv i nedenstående, så er du måske en af vores nye Lab Agents.
- Du er initiativrig og interesseret i verden omkring dig, både fysisk og online.
- Du er faglig dygtig og ambitiøs – også i forhold til din egen udvikling.
- Du er god til at tilegne dig viden og kan formidle budskaber, der skaber værdi for modtageren.
- Du interesserer dig for, hvad digitaliseringen fører med sig.
- Du har en åben tilgang til at lære nyt og at blive udfordret og er selvstændig inden for arbejdsopgaver såvel som i din tankevirksomhed.
- Du har flair for skriftlig, digital kommunikation – især sociale medier (og har måske kendskab til InDesign og Illustrator).
For os er det ikke vigtigt, at du er specialist i noget af ovenstående – men vi forventer, at du er lærelysten og motiveret for at udvikle dig.
Vi har højt til loftet og luft til dine gode idéer, hvilket betyder, at du nogle gange selv disponerer over dine arbejdsopgaver og din tid, men det betyder også, at du selv er ansvarlig for deadlines og tør gribe usete opgaver undervejs eller tør skabe dine egne.
Hvem er vi?
Innovation Lab er Danmarks første innovationshus. Vi er en rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring.
Vi arbejder med de mest innovative danske (og internationale) virksomheder, og dem der gerne vil være det. Vi bringer viden, erfaring og udvikling til vores kunder i form af foredrag, workshops, konceptudvikling og længerevarende projekter, hvor vi udfordrer de gængse tankesæt, som er herskende inden for den givne sektor eller branche. Vi bryster os af, at vi arbejder horisontalt med både offentlige og private kunder, både med service- og produktudvikling med kunst/kultur, proces og produktion.
Hvad kan du lave?
Du vil komme til at arbejde med en lang række områder og fagligheder, og du kan blandt andet (men ikke kun) blive inddraget i:
- Trend- og behovsanalyser i et internationalt perspektiv.
- Motiverende og energiske workshopformater.
- Brugerundersøgelser og interviews.
- Formidling af indsigter og projekter til interne og eksterne stakeholders.
- Kommunikation, både strategisk og praktisk.
- Udvikling af koncepter, samt planlægning og afholdelse af events.
Vi vil udfordre dig og gøre vores til, at du bliver endnu mere skarp i din faglighed, at du får internationale perspektiver, den nyeste viden samt hands-on færdigheder med fra dit praktikforløb.
Praktisk info:
Stillingen er 4-5 måneder, fuld tid, på vores kontor i Aarhus i foråret 2020. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til kravene fra dit studie. Der vil være masser af erfaring at hente, og vi vil kontinuerligt øge udfordringerne, så det ikke bliver kedeligt for dig.
Interesseret? Send din ansøgning til mia@ilab.dk snarest muligt. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Skriv ”Praktik forår 2020” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er 1/12, men vi gennemgår ansøgninger løbende, så send gerne hurtigst muligt.