Kommuner bør byde borgerne op til klima-dans

Vi står både overfor nogle store forandringer ift. vores klima og opgaven med at finde de nye løsninger, som sikrer, at vi ikke skader og opbruger ressourcerne på vores klode. I 2018 slog 11.000 forskere alarm omkring klimakrisen og fastslog, at vi skal ændre vores måde at leve på for at undgå fatale konsekvenser. Det paradoksale ved dette er, at meget af den viden som forskerne slog alarm omkring, har vi har haft i mange år uden for alvor at lave store ændringer på vores levevis.

Samtidig viser statistikker fra Ipsos, at næsten halvdelen af danskerne mener, at den globale opvarmning er en trussel mod dem selv eller mod det lokalsamfund, som de er en del af. Små 50 % af danskerne er dermed bekymret for, hvilke kritiske udfordringer og forandringer, som klimaforandringerne giver til deres egen by eller levevis. Når man sammenholder disse statistikker omkring danskerne og de 11.000 forskere, som slog alarm omkring nogle velkendte fatale konsekvenser, kan man undre sig over, at det ikke har ført til, at vi danskere har rykket os mere på klima-skalaen. Vi danskere er nemlig nogle af de mest CO2-udledende mennesker i verden. 

Disse tre delkonklusioner kan lede os frem til spørgsmålet: Hvad er det, vi danskere mangler at gøre for at rykke os ift. vores forbrug af CO2 og vores adfærd? Hvis frygten, viden og behovet er der, hvad mangler vi så at gøre? Samme statistik og konklusion fra Ipsos viser dog noget ret interessant, som kan give noget af svaret til vores nuværende situation, når det kommer til klimaet.

3 vigtige pointer, der kobler klimaet og samskabelse sammen

1. Kommunerne skal byde op til klima-dansen

Når man læser undersøgelsen fra Ipsos fremgår det nemlig, at næsten halvdelen af danskerne pålægger Folketinget og kommunerne ansvaret for at få reduktionen af vores CO2-udledning til at ske. Næsten halvdelen mener altså, at initiativet og ansvaret ligger hos Folketinget og kommunerne og ikke ved os danskere som forbrugere. Det giver derfor næsten halvdelen af danskerne en mere afventende rolle ift. de forbedringer, som skal skabes for vores klima.

Det er vigtig viden for kommunerne, da det betyder, at hvis de skal få den ene halvdel af danskerne til at kridte skoene og bruge de nye grønne klimaløsninger, så er det kommunerne, der skal byde borgerne op til klima-dansen. Det er dermed vigtigt, at kommunerne og Folketinget ser sig selv som initiativtageren, der er villig til at bevæge sig hen over dansegulvet til bænkevarmerne og byde dem op. Og de skal ikke være bange for en afvisning. Samme undersøgelse viser nemlig, at 60 % af danskerne mener, at Danmark skal gå forrest i reduktionen af CO2, og jo yngre klima-dansepartnere de finder – jo større er chancen for, at de fanger personens interesse, da de yngre er endnu mere interesseret i klimaet. Så der er en stor chance for, at kommunerne nok skal få nogen på krogen. Spørgsmålet er blot, hvordan byder man dem bedst op?

2. Klimaet og CO2 reduktionen skal ud lokalt til kommunerne

Kommunerne gør klimaudfordringerne, klimadebatten og udviklingen borgernært. Det er derfor kommunerne, som skal sætte gang i og finde de gode lokale løsninger for klimaet. Med de forandringer og udfordringer, som vi står over for, kan der nemt opstå en modstand, hvis udviklingsprocesserne og beslutningerne sker for langt væk fra borgerne. De ændringer som skal ske for at reducere vores CO2 handler nemlig om nogle af grundstenene i vores livsstil som f.eks. vores madvaner, transport og tøjforbrug. 

Netop den pointe om, at klimaet skal ud til kommunerne, har Connie Hedegaard (tidl. miljøminister og nuværende formand for Concito) skrevet en artikel om. Det handler om, at kommunerne er tættest på borgerne og dermed bedre kan skabe en bro i mellem borgerne og de forandringer, som skal ske. De kan bruge deres nærhed til at målrette både klimaindsatserne og kommunikationen omkring dem og på den måde gøre det håndgribeligt for borgerne, hvilket er essentielt. Det er vigtigt, da de ændringer, der skal ske i måden, vi strukturerer og udvikler samfundet på, også betyder store ændringer i hjemmet og på arbejdspladserne. Her er det vigtigt, at kommunerne kan gøre det konkret, så man som borger eller virksomhed ved, hvordan man kan og skal handle. 

3. Klima-balkortet

Baseret på de to ovenstående punkter er det essentielt, at kommunerne indtager rollen som initiativtager, da det er dem, der kan opstarte de gode lokale løsninger og skabe ejerskab omkring dem. Det betyder langt fra, at de skal kende alle svarene til, hvordan vi reducerer vores CO2-udledning, men det betyder, at de skal kunne byde os op til dans, og her spiller samskabelse en vigtig rolle. 

Samskabelse gør det muligt for kommunerne at indgå i en udviklingsproces sammen med borgerne og virksomhederne, hvor de nye grønne løsningerne skabes sammen. Her er det vigtigt, at kommunen undersøger og kortlægger de forskellige aktører i kommunen, så de bedst muligt kan fange deres interesse og få dem ud på dansegulvet. Måske skal der sendes et nik, blinkes med øjet eller fortælles om det spændende formål med at skabe de nye grønne innovative løsninger. For som kommune vil du selvfølgelig gerne danse med flest muligt. Når de er ude på gulvet, er kunsten at finde en måde, hvorpå de nye gode grønne moves kan komme frem i dagens lys og blive delt med alle. Her skal der findes en platform, som gør, at alle kan se og blive inspireret af de grønne idéer.

Igennem kommunalt samskabelse bliver man som borger en del af noget større, og det smitter. Det er det samme som, når dansegulvet er fyldt, og det helt rigtige nummer bliver spillet i højtalerne. Man får lyst til at være med, blive en del af stemningen og selv vise sine moves.

Vi har i Innovation Lab udviklet et platform til grøn samskabelse og har erfaringer med samskabelsesformater fra projekter omkring byudvikling, udvikling af sundhedsområdet og fra hackathons. Vil du vide mere om 100GRØNNE, og hvordan du får skabt ejerskab til den grønne omstilling, er du altid velkommen til at kontakte Morten Starup på mortenstarup@ilab.dk.