Kontaktløs betaling og færre kort i lommen
I fremtiden vil pung, kreditkort og medlemskort alle være samlet i din smartphone. Og så er fremtiden her i øvrigt allerede! NFC teknologien gør det muligt, og der er mange eksempler på gode løsninger og anvendelsesområder.
Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Skive Festival og Northside Festival giver alle sammen mulighed for NFC som betalingsmetode. En hurtig berøring med dit armbånd, kundekort, smartphone og pengene bliver trukket fra din konto.
Hvad er NFC?
NFC står for Near Field Communication. Altså kommunikation mellem ting som befinder sig i nærheden af hinanden. Det kunne f.eks. være to mobiltelefoner eller mellem en mobiltelefon og en anden digital enhed. F.eks. i en restaurant eller et transportmiddel. Siden 2003 har indbyggere i London dagligt brugt NFC teknologi i deres Oister rejsekort. (Samme system som nu er indført med Rejsekortet i Danmark mange år senere, og i en nu forældet udgave.)
Man kan kort sige at NFC’s hovedfunktioner er Sharing, Pairing og Paying.
NFC teknologien har potentiale til at erstatte bus- og togkort, sygesikringskort, kreditkort, fitnesskort og rabatkuponer. Teknologien kan i princippet lægges ind i alt og findes allerede i poletter, navneskilte, armbånd, nøgleringe, visitkort, klistermærker og meget mere.
Anvendelse af NFC teknologi
NFC vil kunne bruges alle steder hvor der normalt ville være en transaktion eller en udveksling af information. Det kan være almindelige butikker men også automater og oplevelsesparker, hvor f.eks. børn får deres eget armbånd til forlystelser og mad.
Andre digitale betalingsmuligheder*:
Swift
Digitalt betalingskort med mulighed for flere kort
*Vi er ikke ansvarlige for brug af de nævnte tjenester og løsninger – denne side er sidst opdateret i 2015.