Synes du, robotter er spændende? Er du vild med den digitale verden og den teknologiske udvikling? Kan du ikke få nok af VR og AR? Så læs med her!
Innovation Lab søger en ny praktikant til vores kontor i Århus fra 01-02-2019
Hvem er du?
Du er modig, selvstændig og har flair for digital kommuikation – især sociale medier. Dine kommunikative evner er i højsædet, og du mestrer en skarp pen.
Det er et plus, hvis du er:
- Udadvendt og opsøgende – tør hive fat i kunden, før de hiver fat i dig.
- I stand til at arbejde selvstændigt – vi vægter ansvar under frihed højt.
- Interesseret i de digitale enheder og nye teknologier
- Har kendskab til InDesign eller Illustrator – du behæver ikke være ekspert!
For os er det ikke vigtigt, at du er specialist i noget af ovenstående – men vi forventer, at du er lærelysten og motiveret for at udvikle dig.
Vi er et klynge-netværk af selvstændige med højt til loftet og luft til dine gode idéer, hvilket betyder, at du nogle gange selv disponerer over dine arbejdsopgaver og din tid, men det betyder også, at du selv er ansvarlig for deadlines og tør gribe usete opgaver undervejs eller tør skabe dine egne.
Nogle af dine arbejdsopgaver:
- Være anker for vores sociale medier
- Skrive blogposts og nyhedsbreve
- Arbejde med forskellige kommunikationsopgaver for dine egne kunder
- Deltage i events og generere en vidensbank inden for teknologi og innovationsformater for vores medlemmer
Innovation Lab er et innovationshus, der guider organisationer i en verden i konstant forandring. Vi uddeler viden til vores kunder i form af forskellige events; alt lige fra foredrag til hackathons.
Som en del af teamet kommer du til at være i kontakt med både kollegaer, kunder og medlemmer.
Læs mere om os her.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV til: kia@ilab.dk