Her får du 3 gode råd til at skabe handling i samskabelse.
Du har måske selv oplevet det eller hørt om det fra andre – at samskabelse ofte ikke bliver til mere end de gode idéer og meninger. Det skal der laves om på. For at forstå, hvilke udfordringer det drejer sig om, skal du med ud på en løbetur… Ja du læste rigtigt. Vi skal have løbeskoene på, hvis vi overhovedet når så langt, og ud at løbe en tur. Men først skal vi lige sætte rammen for, hvorfor det er svært at tage løbeskoene på og realisere gode idéer.
Som mulig deltager eller aktør bliver man ofte indbudt til at deltage i samskabelsesprocesser via møder, workshops eller digitale platforme. Her bliver man indbudt til f.eks. at samskabe de nye løsninger til den grønne omstilling, til at bekæmpe ensomhed, til at skabe byudvikling, forretningsudvikling osv. I starten af samskabelsesprocessen til den første workshop, oplever mange at komme godt fra land. Man måler ofte på, hvor mange deltagere der kom, og om snakken og post-its fløj derudaf. Det handler primært om at skabe en god stemning til workshoppen og at sørge for, at deltagerne føler, at de har haft god mulighed for at byde ind med meninger og idéer. Man går fra workshoppen med en god følelse af, at nu er vi i gang. Og her opstår en af de store faldgruber i samskabelse. I disse processer ender resultatet efter samskabelsesprocessen ofte med blot at være gode idéer, som ingen ved, hvordan de skal realisere eller har ejerskab over. Det bliver oftest initiativtagerne, der står tilbage med en liste af gode idéer, som de hverken har ressourcerne, netværket eller kendskab til, hvordan de skal virkeliggøres i praksis.
Det skaber en lose-lose situation, da deltagerne bliver ærgerlige over, at deres bidrag ikke fører til noget konkret, og arrangørerne står efterfølgende med en større og umulig arbejdsbyrde. Det er ærgerligt, da vi ved fra vores erfaringer med samskabelse, at de fleste deltagende aktører helt fra starten har et håb om at kunne skabe reel værdi og forbedringer. Værdi der kan mærkes helt ude på villavejen, ved de ældre eller blandt kollegerne. Der er altså et uforløst potentiale med samskabelse, hvor det er vigtigt at knække koden til, hvordan der kan sættes mere fokus på at skabe handling sammen med deltagerne. Den udfordring har vi dykket ned i og baseret vores nye samskabelsesmodel på.
Samskabelse bør være = handling
Vi mener, at det er vigtigt, at der sættes fokus på at få handlingen ind som et større element i samskabelsesprocessen. Det handler om, at der skal større fokus på SKABELSE i samskabelse. Målet i samskabelsesprocesser bør derfor være, at der skal skabes nye løsninger, som visionen med samskabelsesprocessen kalder på. Ellers kunne processen med de gode idéer og samtalen som omdrejningspunkt ligeså godt bare hedde en samTALE.
Vi er derfor gået på opdagelse i, hvordan man skaber handling og få de barrierer op til overfladen, som gør, at man ikke når videre end til idéerne. Vores nye model hedder “Giv deltagerne skoene på”. Modellen er baseret på vores erfaringer med samskabelse, vores kunder, aktørerne i vores projekter, samskabelsesteori og adfærdsdesign.
I regn og slud må samskabelsen ud
Men før vi kaster os ud i at præsentere modellen, vil vi fortælle en historie om Peter. Du kender sikkert historien fra dig selv, når du skal i gang med at opstarte noget nyt i dit liv eller karriere. Peter vil gerne begynde at løbe. Han har et håb om at kunne løbe 2-3 gange om ugen. Det svarer til den anbefalede ugentlige motion og vil forhåbentlig hjælpe Peter med at smide de ekstra kilo, som han har fået på siden.
Da Peter er ret uerfaren med at løbe, starter han med at google “løbetræning for begyndere” for at finde den bedste måde at opstarte processen. Han sidder derfor et par aftener på sofaen og googler gode råd til løbeintervaller som nybegynder, løbesko og udstyr. Det går hurtigt op for ham, at de løbesko, han allerede har, måske ikke er optimale ift. hans fødder og løbestil. Så han udskyder opstarten og tager forbi en butik, hvor de kan analysere hans bevægelser og udvælge de rigtige løbesko. Dernæst går det hurtigt op for ham, at det også er smart at have et løbeur med GPS, så han kan løbe i det rigtige tempo og holde de rigtige pauser. Peter har nemlig læst, at det kan skabe en dårlig opstart, hvis man løber for hurtigt i starten. Man skal opbygge formen og løbeturen med intervaller, så man ikke overbelaster kroppen og starter for hårdt. Det udskyder endnu en gang første løbetur, da Peter skal have det nye løbeur for at kunne starte på den rigtige måde. Men det er også okay for Peter. Det er jo dumt at starte forkert på at løbe, og han er jo faktisk allerede godt i gang med processen ved at skaffe sig det rigtige udstyr. Det giver dermed allerede Peter en god følelse af at være i gang.
Løbeskoene og løbeuret er på plads 14 dage senere. Nu skal han for alvor i gang med at løbe. Peters løbeplan siger to ugentlige løbeture på 3 kilometer med en veksling mellem at løbe og gå. Det bliver først onsdag før, at Peter kommer ud på den første løbetur. Mandag og tirsdag var han helt flad efter arbejdet og praktiske gøremål med familien. 3 kilometer virkede derfor uoverskueligt. Onsdag kommer han afsted på den første tur. En onsdag med regn, hvor det både var svært at lære løbeuret at kende, holde styr på intervallerne, og det kræver en masse energi at komme igennem hele løbeturen med den rigtige teknik. Peter kommer derfor hjem helt våd og med en følelse af, at turen ikke gik ret godt. Han kunne ikke styre skiftene mellem intervallerne, regnen gjorde ham opmærksom på, at han mangler noget tøj, der passer til det slags vejr, og han fik ondt i højre knæ. Gad vide, om han løb forkert med de nye sko? Peter holder derfor en pause for at undersøge, om han gør noget forkert eller kan optimere opstarten.
Giv dine deltagere skoene på i samskabelsesprocessen
Vi bliver tit i opstartsfasen eller med komplekse projekter, som samskabelse ofte er, fanget i at skabe “motion” frem for handling. Når vi er “in motion”, så planlægger vi, lærer og laver strategier. Det er adfærd, som (måske) er vigtig, men du kan spotte adfærden ved, at den i sig selv ikke giver et resultat.
Problemet med motion er, at vi føler, vi allerede er i gang. Vi køber løbeskoene og føler, at vi er igang med at løbe. Men når vi zoomer ind, er det ren “motion”. Det er møder, seminarer, workshops, visioner, missioner og sessioner med papkort og post-it’s. Det er ren motion. Ingen handling. “Motion” snyder os, fordi det føles som handling. Vi er jo i gang. Vi har jo lige brugt en hel workshop på at lave post-its.

Det selvsagt nemmere at være “in motion” end at skabe reel handling og forandringer, og man bliver som sagt ofte snydt til at tro, at man skaber handling i “motion” stadiet. Det giver derfor ofte deltagerne og arrangørerne en god følelse at afholde en workshop, hvor folk deler deres idéer og meninger. Det giver flueben ved: ‘vi er i gang’ og ‘jeg bidrager’. Deltagerne får derfor også hurtigt en opfattelse af, at de har gjort en god indsats og gjort deres bidrag til samskabelsesprocessen. Og misforstå mig ikke – jeg er ikke modstander af ideudvikling, samtaler og post-its. Det er vigtigt her er at være opmærksom på og gøre deltagerne opmærksomme på, at de kun er “in motion” med deres post-its. Ellers efterlader det hurtigt deltagerne med en opfattelse af, at de har klaret deres del af opgaven, og så bliver det aldrig til mere end gode idéer. Så første fokus i modellen er at blive opmærksomme på, at I er “in motion”, og I skal rykke mod handling.
Her er to hurtige eksempler, som viser forskellen mellem “in motion” og handling:
“Jeg vil gerne spise sundere”:
Motion: “Jeg kigger i en kogebog med sunde opskrifter”
Handling: “Jeg laver en sund opskrift til aftensmad og spiser den”
“Vi vil gerne skabe en bedre arbejdskultur i vores virksomhed”:
Motion: “Vi laver en session med post-its, hvor vi skriver gode værdier omkring arbejdskulturen ned”
Handling: “Vi siger godmorgen til alle på gangen, når vi møder ind om morgen”
Friktion i samskabelse
Når samskabelse skal føre til reel handling og værdi, opstår der ofte friktion og overspringshandlinger. Disse er barrierer og hindringer, som står i vejen mellem deltagerne og handlingen. Her er det din opgave som projektleder, facilitator eller procesleder at sætte fokus på dem og designe processen, så deltagerne bliver i stand til at håndtere dem. Forskellige samskabelsesprocesser sætter gang i forskellige friktioner og overspringshandlinger. Nogle af de grundlæggende er dog:
- Utryghed og usikkerhed: Er jeg god nok til at finde på en løsning til f.eks. den grønne omstilling? Jeg ved jo ikke ret meget om området.
- Projektet bliver for komplekst: Hvor skal vi starte? Jeg tror slet ikke, at jeg kender omfanget af projektet eller opgaven.
- Perfektion: Hvis dine egne eller andre deltageres krav er for høje, er der en risiko for, at du slet ikke tør begynde at handle. “Jeg ved jo ikke, hvordan man løber som nybegynder”
Som facilitatorer og projektledere skal vi hjælpe deltagerne med at gøre handling nemmere – vi skal hjælpe dem med at få skoene på. Det handler om at få defineret friktionen og de mulige overspringshandlinger, der kan opstå på vejen til at skabe handling. Vi gør ofte opstartsprocessen med at løbe og andre opstartsprocesser sværere end de behøver at være. Husk på, at vi ikke alle behøver at starte på den mest “rigtige” måde (hvis den overhovedet findes) eller starte som de professionelle løbere. Vi kan starte med målet om at tage vores nuværende løbesko på. Jeg opdagede selv i 2012 efter at have løbet 2-3 gange om ugen i 1,5 år, at jeg løb i sko, der var designet til indendørs sport. Og det gik fint. Jeg tror, jeg forbrændte de samme kalorier, som hvis jeg havde haft “rigtige” løbesko.
Handling og samskabelse skal hænge sammen
Der er mange veje til at skabe handling sammen med deltagerne i en workshop. I et samskabelsesprojekt for en kommune i Sønderjylland omkring fællesskaber og det gode liv for ældre, har vi sat målet om at lave 3-5 MVP’er (minimum viable products). En MVP er en basisudgave af en udvalgt ide. Her ved deltagerne, at processen skal føre til noget virkeligt. Der er dermed fokus på at rykke fra “in motion” til handling allerede fra starten. Samtidig er fokus på, at løsningerne “kun” skal være basisudgaver. På den måde er der ikke noget skræmmende fokus (friktion) på at lave perfekte løsninger. Vi skal kun starte med at teste forskellige handlinger og udvikle noget, der fungerer på basisniveau.
3 gode råd til at skabe handling i samskabelse:
- Sæt fokus på, når I er “in motion” og hvad forskellene er ift. handling
- Definer de mulige friktioner og overspringshandlinger og design processen, så den tager hånd om dem
- Sæt fokus på handling og gør det nemmere for deltagerne at skabe handling
Og husk på: når deltagerne først har skoene på, går det nemmere. Handling skaber ofte glæde, virkelyst og påvirker andre til at skabe noget konkret.
Hvis du gerne vil vide mere om den nye samskabelsesmodel, have sparring til jeres samskabelsesprojekt eller interesseret i et oplæg omkring samskabelse, så kontakt Morten Starup på: 30311553 eller mortenstarup@ilab.dk