Ikke alt skal genstartes, når corona er ovre. Borgermøder har aldrig virket efter hensigten og bør erstattes af et langt mere repræsentativt og inddragende format for samskabelse.
Der bør åbnes op for nye idéer nu, hvor samskabelse og de klassiske borgermøder alligevel er sat på pause for mange kommuner. På den måde går samskabelsen ikke i stå, og det giver mulighed for at finde endnu bedre formater til at engagere og involvere.
Borgermøderne er et af de mest brugte formater til at starte samskabelsen, da det giver mulighed for, at initiativtageren hurtigt kan sætte samskabelses-flueben ved at møde borgerne, foreningerne og virksomhederne, at høre dem og at involvere dem. Jeg tror dog, at coronaen gør os en tjeneste ved at sætte en stopper for borgermøderne. De har aldrig rigtig fungeret optimalt ift. samskabelse og involvering. Formatet er nemlig for låst ved, at borgermøder ligger på nogle bestemte tidspunkter, bestemte steder, og at de er sjældent kommunikeret rigtigt ud til de forskellige modtagere.
Jeg håber, at corona kan være med til, at der sættes en stopper for, at man tror, at man samskaber og involverer, blot man har indkaldt og afholdt et borgermøde. Det format når nemlig ikke ud til ret mange. Vi har i samskabelse og involvering brug for et mere nuanceret blik for, hvordan man når ud til de potentielle medskabere. Man kan nemlig ikke skære alle over en kam og definere, at hvis det er vigtigt nok for dem, så deltager de i borgermødet. Der kan være flere gode grunde, prioriteringer og udfordringer, som gør, at det ikke er muligt for dem at deltage, og det er din opgave at have blik for disse og gøre det muligt for borgerne at deltage.
Jeg har her samlet en list over nogle vigtige aspekter, som der skal tages højde for ift. de potentielle medskabere:
- Hvornår arbejder de? Er det folk, som arbejder om dagen, aftenen eller natten?
- Har de en familie? Skal de hente børn eller være sammen med dem på bestemte tidspunkter?
- Kan der være nogle fysiske og psykiske udfordringer for nogle potentielle medskabere som f.eks. handicap eller depression, som kan gøre det svært for dem at deltage?
- Hvordan når vi ud til de forskellige personlighedstyper? Her skal man finde formater, der både rummer den eftertænksomme, den introverte og ekstroverte, den iderige osv.
- Hvordan deltager ældre, som kan være gangbesværet eller har dårlig hørelse?
- Hvordan sikrer man, at medskabere fra forskellige kulturer får mulighed for og har lyst til at deltage?
Ligesom man ude i fritidsklubberne har fundet ud af, at hvis man vil være et aktivt tilbud til alle unge, så duer det f.eks. ikke at have en indgang med trappetrin, da børn med gangbesvær eller i kørestol dermed ikke kan bruge fritidsklubben. Derfor har disse steder med trapper lavet en rampe eller nye indgange. På samme måde skal vi fjerne trappetrinene for samskabelsen og involveringen, sådan at alle typer borgere, foreninger og virksomheder kan være med.
Med andre ord kan man sige, at det handler om at undersøge, hvilke interesser og udfordringer de forskellige potentielle medskabere kan have for at deltage og at finde de kanaler, som når ud til de forskellige grupper.
Hvorfor er det vigtigt, spørger du måske? De må jo i sidste ende selv bestemme, om de vil deltage. Det er rigtigt, men det er din opgave at nå ud til dem på forskellig vis, så de har muligheden for at være med – uanset deres interesser og udfordringer. Dermed får du aktiveret nogle essentielle elementer i samskabelsen og involveringen: Mangfoldighed og idéer, der går på tværs.
Så lad os bruge corona til at langt om længe at få åbnet op for, hvordan man involverer forskellige typer af medskabere i samskabelse. Jeg giver her mine fem bedste bud på, hvad du skal overveje, når du starter involveringen i samskabelsesprocessen:
- 1. Kortlæg, hvem de potentielle medskabere er.
- 2. Hvilke interesser og udfordringer har de ift. at involvere sig i projektet? Her er det vigtigt både at tænke praktisk, værdimæssigt og på de mere livsbetingede omstændigheder.
- 3. Hvordan når du bedst ud til medskaberne? Hvilke kanaler kan du bruge, sådan at alle har mulighed for at opfange, at projektet er ved at starte, og at de kan være med? Nogle skal måske kontaktes via sociale medier, andre, der har svært ved at bruge computeren, skal have et fysisk brev, og nogle tredje skal måske opsøges igennem et netværk.
- 4. Hvordan kan medskaberne sige deres meninger, behov og idéer? Her er det vigtigt at tænke i digitale og fysiske formater, så alle har mulighed for at deltage. Måske skal en aktivitet livestreames og efterfølgende være tilgængelig på en hjemmeside, hvor folk kan kommentere. Eller skal der sendes et brev rundt, som er oversat til et andet sprog, hvor folk kan skrive deres meninger og idéer? En anden mulighed er at finde en digital platform, hvor folk kan dele idéer, behov og ressourcer.
- 5. Hvor lang tid skal involveringen vare? Her kan I nå meget længere ud end den begrænsning, som formatet borgermøder har. I kan nemlig gøre det muligt for familiefaren at deltage kl. 23 om aften, når børnene sover.
Der skal åbnes for, hvordan og hvornår medskaberne kan deltage. Det er noget, som corona har gjort ekstra tydeligt, da vi ikke kan mødes i virkeligheden, men vi burde have gjort det for længe siden. Nu er muligheden der til at finde nye digitale platforme, kanaler og måder at engagere de forskellige grupper på.
Hos Innovation Lab er vi specialister i at forstå og engagere medskabere og brugere, da vi mener, det er nøglen til at skabe medejerskab og succesfulde projekter. Igennem vores digitale redskaber som f.eks. ProjectPad er det muligt for os at nå bredt ud til mange personer, som kan deltage med deres idéer, meninger og ressourcer, når det passer dem.
Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret i en uforpligtende snak omkring, hvordan du kan involvere og samskabe i en ny digital tid.