Glem din 2030-strategi - du har brug for 20:30-klimahandling.
Tænk sig, hvis du kunne få borgerne og medarbejderne i gang med at tage klimahandling nu. Det kan du!
Hvordan får man folk godt i gang med klimahandlingerne? Det primære trick er at gøre det mindre svært, mere trygt og tilgængeligt. Der er tre steps, som er med til at forvandle den nødvendige proces til, at folk sætter i gang. Det kræver, at de tager saven i hånden, tager en bid af elefanten, og at de gør det inden kl. 20.30 i aften.
Blev du mere forvirret? Det er okay. Det er der mange, der bliver omkring klimaet og den grønne omstilling. Lad os her prøve at save det ud i pap for dig, hvordan du ændrer mindsettet hos folk og får dem godt i gang med klimahandlingen.
I skal sammen bygge en ny bygning
Din chef har indkaldt til et møde. Der er kommet et meget atypisk projekt ind, som skal stå klar i år 2030: I skal bygge en ny bygning til virksomheden. Det skaber forvirring i din afdeling. I designer og producerer jo møbler. I har aldrig prøvet at bygge en bygning før. Så på helt naturlig vis er det ret begrænset, hvor meget I ved om at tegne og bygge en ny bygning. I står derfor helt rådvilde og er i tvivl om, hvem der sætter gang i projektet, hvem der kan bidrage med relevant information, og hvem der kan sikre overblikket og fremgangen i projektet.
På samme måde virker den grønne omstilling for mange, når chefen eller kommunen siger, at der skal en findes en samlet reduktion på 70 % inden 2030, eller der skal udvikles en ny proces, metode eller løsning, der skaber store CO2-reduktioner i virksomheden eller på villavejen. De store mål og den manglende viden og erfaring gør, at mange nemt går i stå eller afventer retningslinjer, da man ikke vil gøre noget forkert, eller fordi man ikke kan regne det rigtige svar ud.
Det er derfor essentielt, at vi gør en meget kompleks, ukendt og vigtig indsats mere forståelig og håndgribelig. Det handler om, at vi skal kombinere de store komplekse mål med det håndgribelige for den enkelte. Ellers ender vi med, at vi alle venter på hockeystaven (den berømte klima-hockeystav, som forhåbentlig skal skabe de essentielle CO2-reduktioner til sidst via ny teknologi), eller at chefen finder nogle dårlige løsninger for os. Selvom det er ukendt land for mange, skal vi turde at bryde kompleksiteten ned til, at alle tager en sav i hånden og saver et brædde eller tør at slå et søm grimt ind i væggen i byggeprocessen. Den grønne omstilling handler nemlig både om handling, hvad der kan gøres i familiekøkkenet eller på kontoret på arbejdet.
Klimaelefanten
Det er selvfølgelig åbenlyst, at vi langt fra alle sammen er eksperter og specialister på den grønne omstilling og reduktioner af CO2, men den grønne omstilling skal ud at fungere og leve ved os alle sammen på den ene eller anden måde. Det er samtidig på den måde, at vi samlet set kan skabe en samlet stor effekt, hvis flere fx bruger mindre vand, når de vasker op, transporterer sig selv på arbejde på en anden måde og anvender energien rigtigt på kontorerne.
Samtidig hører man ofte i arbejdet med den grønne omstilling: “hvad hjælper det, at vi i vores lille by / at jeg / at vores virksomheder / at Danmark gør noget for klimaet? Vi er jo bare en dråbe i havet”. Vi skal derfor både havde ændret folks usikkerhed og deres opfattelse af effekten ved deres bidrag.
Som inspiration til at se på en anden måde, hvor stor en effekt den enkelte person, landsby, SMV eller det lille land har, kan man spørge, hvorfor stemmer du til et folketingsvalg? Din enkelte stemme har ingen betydning for folketingsvalget. Men hvis alle begynder at tænke på den måde, så har vi intet demokrati eller retning for landet. Alles bidrag er vigtige for at skabe det samfund, vi ønsker.
“It’s just one straw, said 8 billion people”
Det berømte citat om den enkelte persons brug af sugerør, viser også i sin tydelighed, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med folks opfattelse. Hvis alle (SMV’en, individet, afdelingen, det lille land, landsbyen i det store land osv.) opfatter sig selv som uden betydning, så står vi med store problemer.
Vi kan se klimaet som den klassiske metafor inden for projektledelse af større projekter: “Hvordan spiser man en hel elefant (eller nærmere en kæmpe falafel lavet på økologiske kikærter i stedet for en elefant. Den gamle metafor passer ikke klimavenlig kost)? En bid ad gangen.”
Klimaet er ikke, ligesom det er med andre store forandringer, noget, vi løser med få enkle greb og løsninger. Det er de mange små bidrag, der samlet skaber momentum og løsninger, der kan vokse og komme til at kunne fungere i virkeligheden. Vi skal bryde den ned i mindre bidder, så det ikke bliver for store mundfulde, vi skal forholde os til.
Små klimahandlinger, stor forandring
Denne ‘en bid ad gangen’-tilgang bakkes op af Brian Fogg, som har skrevet bogen “Tiny Habits”. Ifølge Fogg sker de succesfulde transformationer og omstillinger ikke gennem store tvungne mål og køreklare processer. Vi skal i stedet fokusere på at skabe gevinster i de små handlinger.
Fogg giver selv eksemplet “at bruge tandtråd”. Hvis man gerne vil have en bedre mundhygiejne, skal man tage en kendt vane, for eksempel at børste tænder, og så tilføje et nyt og meget overkommeligt element. Det kunne være at bruge tandtråd på en enkelt tand, når man alligevel børster sine tænder. Så kan man gradvist udvide den nye handling, mens man noterer sig den lille daglige sejr: at man lykkedes med at bruge tandtråd på +1 tand i dag. På den måde skaber hjernen nye neuronbaner, som understøtter en ny praksis, og som langsomt etableres, efterhånden som hjernen får sin godbid for at gøre “det nye”. Når du har fejret brugen af tandtråd hver dag i nogle uger, ligger det som en fast neuronbane, en fast adfærd, og så falmer behovet for at fejre den lille succes. Tilbage står en indfaset ny adfærd, der ikke ville have været mulig at etablere som en voldsom ændring fra én tilstand til en anden.
Revolutioner og stor omstilling er med andre ord ikke noget, der sker ved udførelse af en storstilet plan eller strategi, som nærmest al ledelsesteori og konsulentpraksis ellers abonnerer på. De store transformationer er noget, vi oplever i bakspejlet, når vi ser tilbage på summen af nye, små skridt, der næsten umærkeligt førte os over i den nye virkelighed.
Klimahandling inden kl. 20.30
Mit forslag er, at vi ændrer fokusset på 2030- eller 2050-mål med store reduktioner til kl. 20.30-mål, hvor klimahandlingerne skal ske inden, at man er gået i seng. Det kan være med til at rykke klimahandlingerne og den grønne omstilling ud til villavejen, i køkkenet, i produktionshallen eller ind på kontoret. Det kan være med til at stimulere og understøtte det store fokus, der findes forskellige steder i samfundet om, at vi skal handle og gøre noget. Der findes nemlig flere steder en stemning af, at der ikke sker nok på klimaområdet.
Mit råd er derfor at facilitere en samtale på villavejen, i virksomheden eller i fodboldklubben om, hvordan I sammen eller hver for sig kan gøre noget nyt, der bidrager til den grønne omstilling og få gjort klimahandlingerne synlige for hinanden, så de kan inspirere og smitte. I Innovation Lab er vi i gang med at opstarte klimaprojektet “Kl. 20.30-mål”, hvor folk via vores kl. 20.30-væg kan skrive deres kl. 20.30-handling på en stor fysisk væg, så folk sammen kan sætte fokus på den grønne omstilling og handlingen. Projektet handler om at skabe og forløse energien omkring klimahandlingen nu og her. Samtidig vil vi gerne inspirere nye til, hvordan det kan gøres hos dem. De kan derfor finde inspirationen på væggen eller via den samtale vi har med deltagerne. Her inspirerer vi bl.a. med redskaber og teknologier, som kan hjælpe deltagerne med at skabe grøn handling i fx deres køkken eller badeværelse.
Sig endelig til, hvis du er nysgerrig og vil høre om, hvordan man bruger kl. 20.30-mål. Kontakt Morten Starup på mortenstarup@ilab.dk eller 30311553.