Hvis du som virksomhed har kendskab til de forskellige generationer, så har du allerede taget et kvantespring i forhold til dine konkurrenter.
“Jeg har en aftale med kaninerne – jeg spiser ikke deres mad og de spiser ikke min” – en klassiker, som man har hørt mange gange rundt om bordet til familiefesten. Som regel leveret af en godmodig onkel og akkompagneret af en klukken, som får alle til at smile. For mig er det et bevidst og meget aktivt valg, at droppe kødet. For min mor, er det spændende – og noget, som hun afprøver i spæde skridt. For min morfar er det uhørt. Og sådan er vi jo så forskellige. I følge generations-studier, så vil mit kommende barn tage det at spise kød som en selvfølge.
Selvom det kan virke for banalt at sætte os allesammen i bokse alt efter, hvornår vi er født – og de færreste af os kan lide, at blive begrænset på den måde – så er der altså nok noget om det. Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg, som Millennial, kan genkende flere af de generelle udsagn, ligesom jeg kan sætte lighedstegn mellem min mor og Generation X. Men hvad gør det ved din virksomhed, at du forstår de forskellige generationer…og at du implementerer den viden i din forretningsmodel?
Generationer i virksomheder – ikke kun for marketing
Hvis du ved noget om generationer, så kan det have store fordele for den måde, som du tiltrækker kunder på. “Generational Marketing” er et begreb, som jeg er stødt på flere gange i forbindelse med min øgede interesse i generationers betydning for markedsføring og kommunikation. I et marketing-perspektiv kan indsigt i generationer give store fordele. Det giver selvsagt indsigt i de forbrugere/kunder, som findes derude; ved at dykke ned i generationer får man viden om bl.a. valg/fravalg, værdier, præferencer og færden på sociale medier – uvurderlig viden, når du skal segmentere dine målgrupper og vinkle dit budskab. Men studier viser også, at det gør det lettere at opbygge relationer samt skabe tillid og nære forbindelser mellem dig og dine kunder. Hvis du vil nørde mere ned af stien inden for marketing og generationer, så kan du med fordel dykke ned i begrebet “multi-generational marketing”, som tilføjer en ekstra dimension til emnet (og kræver mere plads, end den her blogpost tillader).
Det er ikke kun din marketingafdeling, som kan drage fordel af, at kende til generationer – selvom det oftest er det perspektiv, som man støder på. Også internt er der store fordele. Du kan f.eks. bruge den indsigt, når du skal skabe dit kommende projekt-team. Det kan du, fordi du – idét du oplyser dine medarbejdere om generationer og de iboende værdier og handlemåder – kan øge deres påskønnelse af hinanden. Med andre ord: et kig ind i hinandens verden fører til bedre kommunikation og samarbejde, fordi man så vil tale med hinanden ud fra en følelse af anerkendelse. Når folk føler sig hørt, forstået og værdsat, er de mere tilbøjelige til at investere tid og energi i deres projekter og job – og de er mere tilbøjelige til at blive i din virksomhed.
“You want the “getting the job done” attitude of the Traditionalists, teamwork skills of Baby Boomers, self-reliance of X’ers, multitasking abilities of Millennials, and entrepreneurship of Gen Z”
– Senior Manager, American Society for Clinical Pathology (ASCP)
Glem ikke de “gamle” – mangfoldighed skaber en stærk arbejdsstyrke
Ovenstående er noget af en påstand – men det er faktisk sandt. Hver generation bidrager med værdifulde perspektiver, viden og erfaring til arbejdspladsen, og virksomheder begynder med rette at tale om “The Age of Inclusion” i arbejdsstyrken og de mange fordele, som det kan give, hvis en HR-afdeling fokuserer på at tiltrække unge, gamle – og dem lige midt imellem. Som Paul Wolfe, Head of HR ved Indeed.com, så fint udtrykker det: “While companies currently spend a lot of time and effort on cultural, religious and gender-focused diversity initiatives, addressing diversity of ages/generations is a natural next step.”
Det er også inden for HR, at jeg personligt synes, at behovet for balance (eller snarere manglen på samme) i forhold til generationer og deres berettigelse på arbejdspladsen kommer til syne. Jeg oplever, at der mellem virksomheder kæmpes om at tiltrække unge talenter, hvor der tilbydes frynsegoder som happy hours i fredagsbaren, gratis mad og løbeklubber midt på dagen. Allesammen gode tiltag og bestemt berettiget, da hele 46% af ansatte i techbranchen er Millennials. Men der er stadig hele 25% af styrken, som er over 55 år her i 2019 – dem må man ikke glemme. Og der er vel at mærke i techbranchen. Jeg tør næsten vædde min lilletå på, at sidstnævnte er endnu større, når man bevæger sig i andre brancher. Moralen er, at for meget fokus på én generations velvære på arbejdspladsen nemt, selvom det er utilsigtet, kan skabe et miljø og en kultur, der udelukker eller fremmedgør de andre – til virksomhedens store tab i sidste ende.
Bagsiden af medaljen
Vi kan ikke komme udenom det – at klassificere udelukkende efter generationer har sine faldgruber, som det er vigtigt, at man som virksomhed er opmærksom på. Ikke alle morfædre er kødspisere og ikke alle 16-årige er klimaforkæmpere. Ligesom med alle andre bokse, vil der være variationer indbyrdes. Jeg er født i 1990, hvilket gør mig til Millennial – men min kollega, som er født i 1980 og min tidligere praktikant fra 1995 tilhører også samme gruppe. Det er 15 år i en tid, hvor den teknologiske udvikling har raset mere end de foregående hundredevis af år tilsammen – og med det kommer også en enorm forskel indbyrdes. Jeg er ikke helt sikker på, at alle Millennials kan relatere i lige høj grad til at faktum, at man skulle ringe op til internettet. Eller at cigaretter på lærerværelset var en selvfølge. Det rejser selvfølgelig en del spørgsmål. Burde vi overhovedet tage generationer i betragtning? Er der andre demografiske omstændigheder, som trumfer de generationelle? Eller skal vi klassificere endnu mere i generationer?
Selv tror jeg, at man skal finde en balance i midten. Generationer – og den viden, der knytter sig til hver enkelt – er enormt nyttig i det eksterne og interne setup for en virksomhed. Det håber jeg, at min blogpost har udtrykt. Man må bestemt ikke underkende dets værd i forhold til beslutningstagen i markedsføring, salg, arbejdsgange og medarbejdertilfredshed. Men det må ikke stå alene. Ligesom med alle andre generelle betragtninger, så mener jeg, at de skal bruges i flok – ellers kan de nemt blive til fordomme uden hjemmel. Det kan, skulle det blive opdaget af kunder eller fremtidige ansatte (og det gør det, for vi lever i en transparent verden), skade virksomhedens brand meget mere, end hvis man ingenting gjorde på området.
Er du, ligesom jeg, fortsat nysgerrig på generationer? Hvis du vil vide mere, så kom evt. til vores briefing om emnet (Aarhus & KBH).