En af de de største udviklinger inden for virksomhedsinnovation i løbet af de sidste 5 år er foregået inden for accelerations-programmer. I Norge hjalp Innovation Lab en af de...
I årtier var inkubatorer og acceleratorer forbeholdt statsstøttede programmer, som var løst forbundet med branchen. I dag kombinerer professionelle acceleratorer musklerne i store industrier med smidigheden fra startups med henblik på, at bringe fundamentalt nye produkter på markedet. For Sparebank 1 SR-Bank startede det som et enkelt CSR-initiativ med fokus på, at hjælpe iværksættere i første etape med at udforme deres ideer og finde en bæredygtig forretningsmodel. Det ændrede sig dog hurtigt, da et A.I-hold sluttede sig til gruppen af iværksættere og skabte verdens mest sofistikerede chatbots med banken som den første kunde. Startup-virksomheden – Boost.ai – er nu den hurtigst voksende virksomhed i Norge med en værdi på over 100 millioner dollars.
Proces
At opbygge et værdiskabende accelerator-program er i sagens natur vanskeligt – det forudsætter nemlig, at virksomheder gør noget, der går imod traditionelle corporate handlemønstre så som åbent at dele interne problemer, at give udefrakommende adgang til deres netværk og at engagere sig i lokale iværksætter-økosystem med en zero-sum attitude. I Norge hjalp Innovation Lab en af de største banker – Sparebank1 SR-Bank – med at bygge et omfattende program, der førte til den hurtigst voksende startup i Norge, vurderet til over 100 millioner USD. Specielt udfordrede vi banken på ting som; hvem i din organisation vil engagere sig i dette? Hvordan passer programmet ind i det overordnede økosystem – og hvordan skaber vi værdi i synergi med andre initiativer og programmer, der allerede kører? Hvad kan vi tilbyde, som vil gøre, at dette program skiller sig ud fra eksisterende programmer og acceleratorer? Hvordan danner vi partnerskaber og alliancer med serviceudbydere (og i nogle tilfælde endda konkurrenter) med henblik på at få adgang til de rette kompetencer, viden og netværk, som en startup-virksomhed nødvendigvis har brug for? Og hvordan opretter vi indhold og moduler, som løser reelle problemer for startups?
Specielt for Sparebank1 SR-Bank har vi hjulpet med at oprette:
- Teamet: Program personale + fordeling af lederroller + repræsentanter fra banken
- Omkostninger: Budgetter + modeller for bæredygtighed + facilitator omkostninger
- Partnerskaber: Opbygning og vedligeholdelse af alliancer med serviceudbydere
- Mentorer: Hvordan finder man dem, hvordan man holder man på dem – og hvornår skal mentorskabet ophøre
- Startup communities: Hvordan engagerer man sit lokale økosystem med henblik på at vedligeholde og vækste programmet
- Deal flow: Tiltrækning og rekruttering af startups og udvælgelse af de helt rigtige til programmet
- Facilitering af program: Emner, som skal berøres og metoder, som skal benyttes med henblik på at guide de implicerede virksomheder bedst muligt
- Investering: Opfølgning på fonde, demo days og rammeaftaler
Resultat
Som ledende arkitekter og facilitatorer siden 2015 har Innovation Lab lagt roden til det måske mest omfattende startup program – Gründerhub – i Norge med over 100 deltagende virksomheder hidtil. Programmet er aktivt i tre større byer – og kører i samarbejde med MiT ved hjælp af frameworket “Disciplined Entrepreneurship”, som har et stærkt fokus på kunde-centricitet og udformning af bæredygtige forretningsmodeller.
Hvis du er interesseret i at lære mere om forløbet kan du eventuelt se en video om betydningen af programmet indtil nu, læse min blogpost – eller kontakte mig nedenfor.
Gründerhub skubbede os i den retning vi behøvede som virksomhed - og det har gjort en verdens til forskel
Karoline Sjødal Olsen, CEO Blue Lice (program-deltager)