Skab målbare innovationsresultater med en struktureret og forudsigelig process
Udvikling i virksomheder følger som regel to forskellige spor. Enten forsøger man at styre og lede innovationsarbejde ved hjælp af traditionelle strukturer og ledelsesværktøjer uden at nå nogen vegne – eller også går man i den anden grøft, og accepterer den fremherskende forestilling om, at innovation kun kan foregå ved en rodet og uforudsigelig proces.
Begge tilgange resulterer desværre ofte i projekter, som samler støv på hylden eller rodede resultater, som ender med at stå alene uden at skabe den ønskede værdi på bundlinjen. Det er først, når man forstår at forene disse, at den rigtige innovation – dén, som hænger ved og giver vækst – findes. Men hvordan gør man det?
I denne briefing vil Peter Froberg, som gennem en årrække har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at forholde sig til den måde, hvorpå den digitale udvikling radikalt ændrer vores forretningsvilkår, vise, hvordan du kan forene det uforenelige.
Gennem best case eksempler fra både den internationale og nationale arena, og en række banebrydende teknikker og metoder fra verdens førende inden for området, serverer Peter et let tilgængeligt overblik over, hvordan du arbejder struktureret med innovation og kobler dine indsatser på et styresystem, som gør det muligt at være nytænkende under jeres nuværende strukturer.
Take aways:
- Et overblik over, hvordan jeres innovationsarbejde gøres forudsigeligt og målbart
- Forståelse for, hvilke redskaber og metoder, som kan anvendes i hurtige innovationsprocesser
- Viden om, hvordan man skaber en struktureret hverdag med rum til innovation og udvikling
NB: Dette er et åben event og er gratis for alle – både medlemmer og ikke-medlemmer. Tilmelding skal dog ske nederst på siden.
Peter er en erfaren innovations- og strategikonsulent, som igennem en årrække har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at forholde sig til den måde, den digitale udvikling radikalt ændrer vores forretningsvilkår. Før Innovation Lab har Peter haft selvstændig konsulentvirksomhed med en lang række af forskellige kunder, herunder bl.a. det største mediehus i Columbia, OECD, en af de største ejendomsmæglerkæder i USA og en lang række mindre virksomheder, organisationer og startups. Peter har desuden kombineret ovenstående med en række større og mindre selvstændige projekter, som for eksempel at være med til at grundlægge og drive et netværk for sociale iværksættere og være co-creator på bestseller bogen Business Model Generation.