Få data på dine kunders (og borgeres) følelser
Vi trækker data som aldrig før på tingene omkring os – men i virkeligheden er de mest interessante data dem, vi kan trække på markedets, kundernes og borgernes følelser for os og vores tilbud. Vi vil gerne have fat i disse data, fordi det vil give os svar på: Hvordan bliver vi opfattet af vores kunder? Hvad synes de i virkeligheden om vores produkter og services? Og hvilke følelser vækker vi i dem?
Overgangen fra udbudsøkonomi til efterspørgselsøkonomi kræver, at vi bliver bedre til at prioritere psykologi, når vi skal kende målgruppens behov. Hvis vi skal kunne skabe et match mellem udbud og efterspørgsel. Kom til dette foredrag og få overblik over feltet for Emotional Data, hvor du også vil blive introduceret til konkrete metoder og redskaber. Thomas Bjørnsten, PhD i kommunikation og datakultur, vil give dig svar på, hvad man reelt kan måle, og hvordan man påvirker data.

Thomas er PhD og specialist i de menneskelige og kulturelle aspekter af data-analyse og sensemaking. Han arbejder især med feltet for Emotional Data, som spiller en stadig mere markant rolle i bl.a. e-commerce, neuromarketing og organisationsudvikling. Thomas’ viden og rådgivning omkring Emotional og ‘Human’ Data har solid forankring i den nyeste forskning kombineret med praksisprojekter. Han samarbejder løbende med førende internationale eksperter på området.