Funktionel IoT, 3D print i alle verdens materialer og robotter der suser rundt - hvad bliver det næste?
Velkommen til Industri 5.0
IoT på produktionsgulvet er nu en realitet, vi har fleksible produktioner med 3D print og customiserbare produktioner, robotterne suser rundt og data flyver gennem luften.
Men hvad er næste skridt? Hvornår begynder naturen at arbejde for os, og produktionsanlæggene helt at ændre karakter, flytte ud i stuerne eller foregå på mere biotekniske end digitale principper? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dette foredrag.
Foredraget bliver afholdt af Mads Timmer, CEO hos Innovation Lab og hjernen bag Map of the Future.
Menneskelige ressourcer er på vej tilbage til produktionen
Som et resultat af markedets evolution og kundernes høje krav om individualisering i de produkter, de køber, er det nu en nødvendighed, at vi begynder at se på, hvordan vi kan bringe menneskelige ressourcer tilbage til produktionen. Robotter er fantastiske på mange punkter – de er gode til at producere standardiserede varer i hobetal på baggrund af standardiserende processer. Hvad de mangler er dog at kunne tilføje disse produkter, dét ekstra som kunderne efterspørger… Og det er derfor, det næste skridt i Industri 5.0 kommer til at handle om, hvordan vi kan få mennesker og robotter til at arbejde sammen og skabe en synergieffekt, der tilgodeser kundernes behov.

Mads Thimmer stiftede Innovation Lab i 2001 sammen med computer-pioneren Preben Mejer, og står i dag som hovedaktionær og CEO. Mads arbejder for det meste med strategier, konceptudvikling og organisatorisk redesign, og har arbejdet med alt fra regeringer og Fortune 500-virksomheder med henblik på at ruste disse til de nye digitale vilkår. Mads sætter kultur højere end struktur, er ikke så glad for titler og mener, at en stærk personlighed til hver en tid kan udkonkurrere en MBA. Han har en baggrund fra University of Cambridge i Litteraturvidenskab og har flere gange figureret i internationale medier, lige fra fra BBC og Business Week til Engadget og TechCrunch.