Hvordan fungerer kunstig intelligens i virkeligheden...og fungerer det i virkeligheden for min virksomhed?
NB: Dette event er lukket for tilmelding – for venteliste skriv til kia@ilab.dk
Det er tæt på at være udråbt til verdens 8. vidunder – men hvad kan kunstig intelligens for MIG? Hvordan kommer jeg i gang med kunstig intelligens (AI) i min virksomhed? Og hvor intelligent er nutidens kunstige intelligens i det hele taget? Ved denne briefing tager vores AI-ekspert, Mads Voigt Hingelberg, dig bagom buzzwords og “what if’s” og giver dig et indblik i, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis under motorhjelmen. Du vil få en konkret forståelse for, hvilke praktiske udfordringer, som skal løses inden og efter, man ansætter sin første ”digitale medarbejder” – og en begribelig fornemmelse for, hvordan kunstig intelligens fungerer i virkeligheden…og om det i virkeligheden kan fungere for din virksomhed.
I løbet af de to timer guider vi dig igennem den fantastiske, forunderlige og, for nogle, foruroligende verden inden AI-løsninger, hvor du vil få serveret alt fra praktiske eksempler på virksomheder og løsninger, som er drevet af AI til helt konkrete anvisninger til de første skridt på vejen med at blive venner med AI på arbejdspladsen.
Mads kommer fra eBay Inc. hvor han har arbejdet med Big Data som senioranalytiker i 10 år. Hans store hands-on erfaring, fra alle dele af værdikæden fra dataopsamling til publicering, giver ham et praktisk og brugbart fundament for rådgivning inden for både big data, kunstig intelligens og IoT. Mads har også arbejdet med industriel dataopsamling og processer, samt været ansvarlig for eBays forretning på mobile enheder i Danmark.