Vi samskaber alle derudaf - men tit fejler vi også et sted i processen, så værdien går tabt. Bliv skarp på, hvordan du lykkes med værdifuld samskabelse.
Samskabelse har længe været et buzzword især hos offentlige institutioner. Vi skal inddrage borgerne, lytte til dem og allerhelst co-create oplevelser, tilbud og produkter med de borgere, der skal bruge det. Hensigten er god, og teorierne står i kø for at legitimere værdien af samskabelse – men alligevel oplever mange, at samskabelse ikke rigtig lykkes, når det kommer til stykket. Hos én bliver processen for ressourcetung, hos en anden er der ikke tid til at spørge borgeren, da projektet skal være færdigt inden månedens udgang, og hos en tredje virker det faktisk slet ikke som om, at borgerne gider inddrages.
Men giver I op på samskabelse, giver I også op på yderst værdifulde ressourcer og meningsfulde resultater. Samskabelse giver nemlig mening – når det gøres rigtigt. Til årets første briefing giver Lab Agent, Morten Starup, sine best case-eksempler på, hvor værdifuld samskabelse er, når det virker. Han guider dig gennem processen og gør holdt ved de faldgruber, man ofte ryger i, når man forsøger sig med samskabelse. Og så får du mulighed for at prøve samskabelse af på egen krop og får konkrete værktøjer til samskabelse, som du kan tage med hjem og implementere i din egen organisation – hvad enten den er offentlig eller privat.
Take Aways:
- Opdateret føling med værdien af samskabelse gennem friske eksempler på, hvor samskabelsesprocesser har skabt succes.
- Indsigt i samskabelsesprocessen samt de faldgrupper, du skal undgå.
- Konkrete råd og værktøjer til, hvordan du lykkes med samskabelse.
Briefingen henvender sig til dig, der ønsker et indblik i, hvordan du får samskabelsesprocessen til at virke. Eller til dig, som samarbejder med offentlige institutioner og ønsker inspiration til, hvordan du kan samskabe processer, produkter og projekter med det offentlige.
Gennem sin uddannelse til KaosPilot og en cand.mag. i Oplevelsesøkonomi har Morten et solidt fagligt fundament i arbejdet med samskabelsesprocesser. Han brænder for samskabelse og tror på, at det kan skabe stor værdi og løse mange udfordringer – hvis det gøres ordentligt!
Med den nyeste viden inden for samskabelsesteknikker, -metoder og et blik for motivation kaster Morten gennem Co-creation by Innovation Lab sin kærlighed på samskabelse i det offentlige. For hvordan får vi egentlig det der borgerinddragelse til at lykkes?