Dine kunder er ikke ude efter et produkt eller en service - de er ude efter et job-to-be-done. Brug tilgangen til at booste innovationen i din virksomhed
Vi hører om disruption alle steder, og det er langt fra et nyt begreb. Faktisk udviklede Clayton Christensen disruption-teorien for over 20 år siden. Men disruption er meget mere end blot et buzzword. Bag ordet ligger nemlig en elegant teori, der når den bruges rigtigt, skaber forståelse for, hvad der sker, når ny teknologi udkonkurrerer gammel. Denne teori har en kolossal virkning på mange brancher – og er ikke mindst grunden til, at Clayton Christensen er blevet erklæret den mest indflydelsesrige management-tænker.
I Clayton Christensens nyeste bog tager han disruption-begrebet et skridt videre med jobs-to-be-done-teorien, der i korte træk handler om, hvordan du kan skabe succesfuld udvikling og innovation i en verden af teknologi, der “disrupter”. Her må du først og fremmest fokusere på kunden og dennes behov. Dine kunder er ikke ude efter et bestemt produkt, de er ude efter forskellige løsninger på forskellige tidspunkter for at løse en bred række af opgaver og udfordringer. Ved at forstå dine kunders jobs-to-be-done, får du nye markedsindsigter og kan skabe brugbare vækststrategier, der kan ændre din virksomhed i morgen.
Teorien der blandt meget andet har firdoblet salget af milkshakes hos Mcdonalds og øget P&Gs succesrate fra 15% til 50%
Til denne briefing kommer du på forkant af Jobs-to-be-done-teorien med Partner og Lab Agent, Peter Froberg, som er en af Danmarks førende Jobs-to-be-done-eksperter og blandt andet har skrevet forordet til Clayton Christensens bog, som udkommer på dansk til december. Peter tager dig med på en rejse med inspirerende eksempler på virksomheder, der med succes har brugt tilgangen til at skabe mere og bedre innovation hos dem, og giver dig konkrete værktøjer til at bruge tilgangen hos dig – også mandag morgen. Tidligere deltagere beskriver, at de har opnået et niveau af forståelse og kendskab til teorien, som har gjort en stor forskel i deres virksomhed.
Take-aways:
- Inspiration til hvordan et ændret perspektiv kan skabe en verden til forskel
- Et letforståeligt anker i en verden af stadigt hurtigere teknologisk udvikling
- Konkret forståelse af en banebrydertilgang, der kan ændre jeres virksomhed i morgen
Peter er en erfaren innovations- og strategikonsulent, som igennem en årrække har specialiceret sig i at hjælpe virksomheder med at forholde sig til den måde, den digitale udvikling radikalt ændre forretningsvilkår. Peter fokuserer sit arbejde inden for tre områder: 1) Forståelse af digital disruption, 2) Det nye innovationsparadigme og 3) Åbne forretningsmodeller.
Før han kom til Innovation Lab har Peter haft selvstændig konsulentvirksomhed med en lang række af forskellige kunder, herunder bl.a. det største mediehus i Columbia, OECD, en af de største ejendomsmæglerkæder i USA og en lang række mindre virksomheder, organisationer og startups.