Bliv din egen mesterarkitekt i en verden af levende 3D-visualisering.
Interessen for 3D-visualisering vokser voldsomt i takt med, at det bliver nemmere at lave selv vildt imponerende ting i 3D! Mange virksomheder ønsker at kunne fremvise deres ydelser og produkter i en ny version, som er alt andet end en traditionel PowerPoint-præsentation. I fremtiden vil 3D blive en mere naturlig del af vores hverdag, for den fysiske og digitale verden smelter sammen, og det stiller nye udviklingskrav til virksomhedernes produkt, salg og marketingafdeling.
3D-platforme er et unikt og relevant redskab – uanset hvilken branche du befinder dig i. For det kan bl.a. være det, der gør, at du positionerer dig stærkere på markedet og adskiller dig fra dine konkurrenter.
På dette webinar stiller vi skarpt på 3D-visualisering og nogle af de nyeste immersive teknologier. Lab Agent Nina Bech Stage har allieret sig med Cadpeople, som er et digitalt bureau med mere end 30 års erfaring med kommunikation og udvikling af digitale løsninger. Business Development Manager fra Cadpeople Jens Carsten Bach vil fortælle, hvordan de bl.a. har udviklet en 3D-platform til Udenrigsministeriet med det formål at dele erfaringer med dansk havvind med 90 andre lande og dermed accelerere den bæredygtige omstilling. Derudover vil han også demonstrere en løsning, som State of Green fik udviklet, der visualiserer deres værdikæde inden for vand og vind i et interaktivt miljø. Det er nemlig et godt eksempel på, hvordan man kan få komplekse budskaber gjort let forståelige.
Take aways:
- Du vil lære, hvordan du kan bruge visuelle elementer som video, grafik og animation til at skabe immersive storytelling.
- Du vil få indsigt i, hvordan disse værktøjer kan gøre produkter mere håndgribelige og nemmere at forstå, og hvordan de kan hjælpe til at skabe et stærkt budskab både internt og eksternt i din organisation.
- Du vil få idéer til nye måder at få øget værdien af dit produkt og samtidig skabe større engagement fra din målgruppe.

Nina Bech Stage er partner i Grit by Innovation Lab og har de seneste år interesseret sig for virtuelle spaces og virksomheders behov for nye måder at markedsføre sig på – for behovene ændrer sig konstant. Hun har holdt adskillige foredrag om Metaverse og er med helt fremme, når det gælder udviklingen inden for immersive teknologier. Til dagligt rådgiver hun virksomheder i at udvikle deres forretning mere digitalt, hvor den intelligente kunderejse og formål og udbytte er i fokus.