Går dine salgs- og marketingaktiviteter hånd i hånd? “Selvfølgelig”, ville de fleste ledere svare, men virkeligheden er ofte en anden. Vi hjælper dig til at udnytte dit potentiale!
Obs. Dette seminar udskydes grundet COVID-19-situationen og myndighedernes anbefalinger. Vi vender tilbage med en ny dato hurtigst muligt.
Et tæt og velfungerende samarbejde mellem salg og marketing er enhver leder og virksomhedsejers drøm. Hvordan ville verden se ud, hvis marketing leverede de bedst kvalificerede leads, hvorefter salg fulgte op og konverterede dem til kunder? Det lyder måske enkelt, men vores erfaring siger os, at det oftest er lettere sagt end gjort. Og faktisk viser det sig, at 87 % af de termer der bliver brugt, når salg og marketing omtaler hinanden, er negative.
Men hvis du vil forblive relevant i nutidens og fremtidens digitalisering skal disse to afdelinger måske smelte sammen og hedde smarketing? Så er spørgsmålet bare, hvilken konsekvens det vil have? Kom og hør Lab Agenter Louise Vinther og Nina Bech Stage give deres bud på, hvordan man via konkrete værktøjer og teorier, kan løsne op for nogle af de klassiske konflikter som mange salgs- og marketingmedarbejdere oplever. Er et af dine 2020-mål at få skabt synergi mellem jeres salgs- og marketingafdeling og samtidig opnå mere vækst og loyale kunder? Så er dette seminar den inspirationskilde, du leder efter!
Take-aways:
- Indsigt i, hvordan salg og marketings rolle vil ændre sig i fremtiden.
- Forståelse for de mest gængse konflikter, som sker mellem salgs- og marketingteams.
- Konkrete værktøjer til, hvordan du motiverer dine medarbejdere og skaber en kultur, der gør dem til kompagnoner i stedet for konkurrenter.
Dette seminar er for dig, som er beslutningstager i en virksomhed og gerne vil blive klogere på spændingerne mellem salg og marketing. Dig der er nysgerrig på, og gerne vil forstå, hvordan man styrker teamkulturen. Eller til dig der søger ny indsigt i fremtidens trends inden for måder at arbejde og organisere sig på – særligt når vi snakker salg og marketing.

Nina Bech Stage har mange års erfaring med B2B salg og digital marketing, og har tidligere arbejdet som chef for salg og marketing teams i forskellige IT- & software virksomheder. Hun har lykkedes med at lave turn-around for salgsteams, som har valgt at arbejde tæt sammen med marketing, og ved at det er vejen til succes. Ninas dybdegående indsigt i salgs- og marketingkulturen gør hende i stand til at inspirere virksomheder til at tænke ud af boksen, tage fat i problemerne, og hun ved, hvor skoen trykker.

Louise Vinther er uddannet cand.psych. Hun brænder for erhvervspsykologi, og har studeret de dynamikker, der er på spil, når man snakker effektive teams. Hun har den nyeste viden inden for emner som samarbejde, motivation, forandringsprocesser og (selv)ledelse. Louise bruger – ud over sin faglige viden – praktiske eksempler og erfaringer til at finde frem til de bedst mulige redskaber, når det kommer til at optimere og indføre teams på alle slags arbejdspladser.