Naturen har alle svarene på vores trængsler i både arbejdsliv og fritid, hvis vi lytter, smager og prøver os frem.
Vidste du, at biodynamisk bæredygtighed betød…
God vin, god smag og gode arbejdspladser
Bærekraft behøver ikke betyde afsavn. Hvis vi lytter til naturen, kan det nemlig betyde store smagsoplevelser, men også lette transformationer, skabe eksplosioner i arbejdsglæde og forårsage helt nye, “biodynamiske” og frugtbare organisationer, der holder på og tiltrækker talenterne.
Vi har kombineret to ekspertiser med flere årtiers frontviden og netværk med de største resultatskabere indenfor organisationspleje, værdiskabende innovation og … unik og fremragende vin.
Smagsnørden Michael Poulsen fra Vinpusheren og innovationsnørden Mads Thimmer fra Innovation Lab tager udgangspunkt i naturens magiske kræfter, når de fortæller om resultatskabelse, så du skal have alle sanser i brug. Vi kan lære ufatteligt meget af de 3,8 milliarder år, som naturen har brugt i udviklingslaboratoriet, hvis vi arbejder med at forstå, følge og oversætte de dynamikker, der driver alt “derude” omkring os. Nå ja, det er også SDG-compliant og bæredygtigt – men først og fremmest kan du både smage, dufte og mærke en forskel. I din mund, dit arbejdsliv og på det omgivende samfund.
Mere biodynamik i arbejdslivet, tak!
Grundlæggende biodynamiske principper om diversitet, kvalitet og langsigtet pleje rummer opskriften på, hvordan vi stopper flugten fra de udpinte kontorlandskaber og igen gør vores arbejdspladser spændende, inddragende og berigende.
Engang kunne det betale sig at dyrke vin med kunstgødninger, pesticider og masser af kemi i kælderen. Men jorden udpines i takt med forbrugerens smagsløg og kvaliteten daler. Det samme kan vi sige om vores organisationer. Hvis ikke vi formår at skabe liv, biodiversitet, kvalitet og har fokus på det grundlæggende arbejdsklima, vil kvaliteten dale og talenterne forsvinde. Heldigvis har naturen løst problemet. Du kan simpelthen smage, hvad der skal til!
Varighed: 1,5 time inkl. smagninger og oplæg
Speakers: Michael Poulsen, kogebogsforfatter, CEO og stifter af vinpusheren.dk, og Mads Thimmer, ledelsesekspert, CEO og medstifter af Innovation Lab. Begge er desuden optaget af naturens måde at skabe enestående smagsoplevelser, der kan redde verden.
Begrænset antal pladser: Arrangementet er forbeholdt Innovation Lab-medlemmer. Først-til-mølle og max én person pr. virksomhed.